Landbrugets bygninger 1850-1940 | Opgave

Indledning
Det har længe været et ønske at få en oversigt over de bevarede nyere bondegårde til brug for bygningsfredningsarbejdet.

Tidligere gennemgange af landbrugsbyg- ninger har først og fremmest koncentreret sig om de ældre gårde og har kun om-

fattet nærmere udvalgte geografiske områder, f.eks. gennemgangene af fynske går- de og af ældre landbebyggelse i dele af Sønderjylland, Ribe og Ringkøbing Amter.

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen fik i 1996 udarbejdet en vi- denstatus om landbrugets bygninger 1850-1940 af Odense Bys Museer.

Rapporten handler om de landbrugsejendomme der i perioden havde mellem ¼ og 12 tdr. hartkorn. I denne temagennemgang er anvendt samme afgrænsning og gennem- gangen går således ikke nærmere ind i en omtale af vilkårene for de større gårde og de jordløse huse.

De igangværende strukturomlægninger i landbruget har groft beskrevet betydet at enten vedligeholdes udlængerne næsten ikke fordi de ikke længere indgår i driften

eller også er de voldsomt ombygget og ændret fordi de stadig indgår i driften. I 1850 fandtes der 183.000 landbrugsbedrifter og i 1940, hvor antallet toppede, ca.

210.000. Siden er antallet af landbrugsbedrifter faldet støt og var i 2000 nede på 52.700 hvilket dog dækker over at en bedrift kan bestå af flere ejendomme1.

Sam- tidig skønnes det at højst halvdelen af de i dag eksisterende ca. 100 mill. m2 avls- og driftsbygninger anvendes til landbrugsformål. Resten står enten tomme eller anvendes til helt andre formål end landbrugsproduktion.

Det må derfor forventes at mange landbrugsbygninger vil blive revet ned i løbet af de kommende år og hvis der skal gennemføres fredninger af velbevarede eksempler på bondegårde og husmandssteder fra den aktuelle periode skal det ske meget snart.

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indledning Side 5
Politiske Og Økonomiske Forhold 1850-1940 Side 7

Kornsalgsperioden - Frem Til 1875
- Landbrugets Struktur
- Grundloven 1849
- Treårskrigen (1848-1850)
- Ændret Lovgivning Og Økonomiske Vilkår - for Bønderne
- Krigen I 1864
- Bønder Og Husmænds Kamp for Politisk Indflydelse
- Afsætningsforhold for Landbrugsprodukter
- Indvinding Af Land

Andelsperioden - Frem Til 1914 Side 11
- Prisforhold Og Strukturændringer I Landbruget
- Organisationsform Og Bevægelser
- Bønder Og Husmænds Kamp for Politisk Indflydelse
- Befolkningsstrømme - Ud- Og Indvandring
- Statshusmandsbrug

Mellemkrigstiden - Frem Til 1940 Side 17
- Krigens Økonomiske Konsekvenser
- Bønder Og Husmænds Politiske Indflydelse
- Lensafløsningen M.m. I 1919
- Afsætning Af Landbrugsprodukter
- Andet

Landbrugets Faglige Udvikling 1850-1940 Side 23

Kornsalgsperioden - Frem Til 1875
- Dræning
- Mergling
- Gødning
- Afgrøder
- Husdyr
- Maskiner
- Udbredelse Af Landbrugsfaglig Viden

Andelsperioden - Frem Til 1914 Side 28
- Husdyr
- Afgrøder
- Maskiner
- Udbredelse Af Landbrugsfaglig Viden

Mellemkrigstiden - Frem Til 1940 Side 33
- Husdyrproduktion Og Planteavl
- Maskiner - Og Heste
- Udbredelse Af Landbrugsfaglig Viden

Byggeskik 1850-1940 Side 35

Kornsalgsperioden - Frem Til 1875
- Gårdenes Stuehuse
- Gårdenes Udlænger
- Hestegange
- Specielle Byggematerialer
- Haver M.m.
- Konkurrencer Og Foregangseksempler

Andelsperioden - Frem Til 1914 Side 39
- Gårdenes Stuehuse
- Gårdenes Udlænger
- Husmandssteder Og Statshusmandssteder
- Haver M.m.
- Konkurrencer Og Foregangseksempler

Mellemkrigstiden - Frem Til 1940 Side 44
- Husmandsstederne
- Gårde
- Stuehuse
- Udlænger
- Haver M.m.
- Konkurrencer Og Foregangseksempler

Uddrag
Grundloven 1849
Med vedtagelse af Junigrundloven i 1849 var nye politiske vilkår tilvejebragt og kongens enevældige magt, som reelt havde fungeret siden 1660, afsluttet.

Grund- loven af 1849 bygger på det magtfordelingsprincip, at den lovgivende magt til- kommer kongen og rigsdagen i forening, den udøvende magt tilkommer som hid- til kongen og den dømmende magt er hos de uafhængige domstole.

Rigsdagen be- stod af to kamre, Landsting og Folketinget. Valgret til folketinget havde enhver mand, der var fyldt 30 år, undtaget var tyende, fattighjælpsmodtagere, straffede og fallenter.

Det betød at arbejdere, svende og andre ansatte i en mesters husstand ikke kunne stemme, mens både fæstebønder, selvejebønder og husmænd kunne stemme.

Selvom valgretten efter denne målestok var almindelig, var kun ca. 13- 14% af den voksne befolkning stemmeberettiget.

Valgret til Landstinget havde enhver, der havde valgret til Folketinget, men valget af landstingsmedlemmer skete ved valgmænd og valgbarheden var begrænset til personer der var fyldt 40 år og havde en vis betydelig skattepligt.

Grupperingerne i den nye Rigsdag bestod af konservative, de Nationalliberale og Bondevennerne som i en forsimplet udlæg- ning repræsenterede henholdsvis godsejerne, byborgerskabet og bønderne. Bon- devennernes mærkesag var at afskaffe fæstevæsenet.

Med grundloven gennemførtes en formel retslig og politisk ligestilling af alle voksne, mandlige borgere i samfundet og bondestanden (almuen) forsvandt der-

med som særlig stand - godsejere og ejere af proprietærgårde (typisk gårde på op til omkring 20 tdr.htk) havde ikke tilhørt bondestanden.

Dog var der allerede fra 1840’erne sket en stadig afvikling af bondestandens særlige forpligtigelser om at bidrage med arbejde ved anlæg og vedligeholdelse af veje og med kørsel for det offentlige.

Treårskrigen (1848-1850)
Siden Wienerkongressen (1814-15) bestod det danske monarki foruden de over- søiske besiddelser af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Holsten og Lauenborg var sprogligt og kulturelt tyske og begge medlemmer af Det tyske Forbund, mens Slesvig var delt mellem den overvejende tysksindede del og de overvejende dansksindede nordslesvigske bønder.

I kølvan- det på februarrevolutionen i 1848 i Paris og de efterfølgende opstande i Wien og Berlin kom der i marts samme år en opstand i Hertugdømmerne med krav om en fri Slesvig-Holstensk forfatning og Slesvigs optagelse i det Det Tyske Forbund.

Den danske hær blev sat ind og med især Ruslands diplomatiske pres på Preussen blev krigen afsluttet til Danmarks fordel ved årsskiftet 1850-51. Til gengæld måtte man fra dansk side gå med til at Slesvig ikke måtte knyttes nærmere til kongeriget end til Holsten.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu