Opgavebeskrivelse
1. Redegør for kvindernes kamp for ligestilling og frigørelse i forbindelse med ungdomsoprøret.
2. Foretag en historiefaglig kildeanalyse af Suzanne Gieses tekst “Derfor kvindekamp” (1973) samt en analyse af uddraget fra Suzanne Brøggers “Fri os fra kærligheden” (1973) med henblik på deres opgør med traditionelle normer og værdier.
3. Diskuter forskellen på de to teksters analyse af kvindernes frigørelse.
Problemformulering
Hvordan indgik debatten om kærlighed og boformer i kvindernes kamp for ligestilling og frigørelse under ungdomsoprøret?
Indledning
1960’erne er en storhedstid for frisind og demokratisering. Det var et af de mest omvæltningsårtier for Danmarks samfund, politik, kultur og normer. Tiden bestod af store politiske og kulturelle omvæltninger heriblandt ungdomsoprøret, kollektivisme, kvindebevægelse og socialisme både i og uden for Danmark.
Mange af de fænomener og politiske bevægelser er et af de parametre som ændret den måde, vi tænker politik.
I 1960’erne og 70’erne ændret politikken sig markant. Man fulgte ikke længere efter sine forældres fodspor, politisk eller kulturelt. Man gjorde op med de gamle ideologer og traditioner. De unge syntes det var gået for vidt med jagten på materiale goder, og at man glemte livets sande værdier.
Det var på tide at gøre op samfundets undertrykkelse af børn, kvinder, den frie tanke og de naturlige indsigter . Der opstod en kløft mellem de gamle normer, og de unge der repræsenterede nye tanker og idéer om at skabe et nyt samfund.
Tidens højkonjunktur førte til dannelsen af velfærdsstaten, men med det stod stor irritation for mange, da det blev opfattet som om staten tog pengene fra folk.
Kvinder begyndte at gør sit indtag på arbejdsmarkedet og begyndte at kræve ligeret med mænd i samfundet både på arbejdspladesen og i hjemmet.
Med fokus på kvindernes kamp for ligestilling og frigørelse under ungdomsoprøret vil denne opgave komme ind på de samfundsmæssige omvæltninger på Danmark i 60’erne og 70’erne, derefter en analyse af uddraget fra Suzanne Brøggers “Fri os fra kærligheden” samt en analyse af Suzanne Giese ”Derfor kvindekamp”.
Indholdsfortegnelse
indledning 1
problemformulering 1
redegørelse 2
historisk analyse 4
litterær analyse 6
diskussion 8
konklusion 9
literratur liste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ungdomsoprøret er en afgørende central begivenhed, som satte betingelser på vores levemåde. Bagrunden for ungdomsoprøret var frigørelse, frigørelse fra de gamle ideologier og et patriarkalsk undertrykende samfund, i hjemmet, skoler, og arbejdspladser.
En karakteristisk træk for oprøret var at det byggede på en overordnede kritik af den vestlige livsform, som var bygget på den individualistiske jagt på materiale goder og undertrykte lyst og seksualitet.
Der blev etableret en kultur og ungdom, der dyrkede eget musik, tøj og livstil, der i den sammenhæng provokerede ældre generationer.
Der opstod en kløft mellem den gamle generation, der repræsenterede de gamle 4 normer og de unge der repræsenterede nye tanker og ideer om at skabe et nyt samfund.
Tiden hvor ungdomsoprøret fandt sted blev kaldt for den glade hippietid. Unge i vesten gjorde oprør mod normer, både med deres handlinger og med deres påklædning.
The Beatles var det helt store pop/rockikon. Udtryk som beatmusik og rock n roll præget nu kulturen, fordi det gjorde plads til krops og lyst udfoldelse.
The Beatles’ musik, væremåde og lange hår frisatte masser af kræfter i ungdommen. Hen over årtiet kom der mere handling på de nye livsformer.
De livsformer, der gjorde op med forældrenes nedarvede og forsigtige konservative og materielle livsstil kom til at hedde provoer, hippier og kollektiver
Provo-bevægelsen kom til Danmark fra Holland og USA .Den bestod af ganske få unge som fik en omtale om at være idioter, provokatører, forbrydere, narkomaner osv.
Provoernes bedst kendte 7 happenings, blev de forærede byen 400 hvidmalede cykler, som folk frit kunne bruge istedetfor biler .
Happenings lagde vægt på processen end produktet.
I Hippierne og flower power bevægelse lod man håret, skægget, fantasien og lysterne gro som de ville - Man spredte kærlighedens budskab med sloganet “Make love not War” og “Summer of love” Hippie ideologien handlede om kærlighed frihed og nært forhold til naturen. - men også indre rejser ved hjælp af stoffer såsom hash og lsd8 .
Ungdomsoprøret havde bidraget til at omforme kulturliv og også det danske samfund. Selv dem der ikke opfattede sig selv som hippier eller provoer blev på mange måder påvirket af disse bevægelse fx. hvordan man valgte at bo. Kollektiverne var set som en kritik til kernefamilien med far, mor, og børn.
Kollektiver bestod af en gruppe unge i tyvene der bor sammen og havde et stort fællesskab såsom fælles pengekasse, soverum, madlavning og rengøring9 .
Man gik ud fra, alle der kom ind ad døren, kunne man leve sammen med. Beslutningerne i et kollektiv blev taget på fællesmøde. Her blev der givet indhold i begrebet demokrati.
Dette var med til at styrke sammenhængskraften i kollektiverne, da de enkeltes ideer og meninger fik mærkbare indflydelse på de afgørelser man foretog.
Kvinderne var aktive i ungdomsoprøret, da de også gik ind for sociallighed, ligeløn og oprør mod undertrykkelse. Skilsmisseprocenten sted i takt med at kvinder ikke længere var økonomisk afhængige af manden10.
Den ny kvindebevægelse havde navnet Rødstrømperne. Rødstrømperne var kendt som startskud i 70’ernes stærke kvindebevægelse. Kvindebevægelsen Rødstrømperne som begreb og identitet bredte sig meget hurtigt til hele landet.
Rødstrømpernes første aktion blev demonstrationen på Strøget i København den 8. april. 1970. Ninon Schloss var en af de 10-15 unge kvinder der gennemførte den første rødstrømpe-aktion11.
De klædt ud som oversexede duller med kæmpebryster af balloner og bh uden på tøjet, partrykker, og store hatte12.
Dette skulle sende besked om at kvinder bør befri sig fra mandelige forventninger til hendes udsende og adfærd. På plakaterne stod der bl.a.
“lykken er at vaske Hans og børnenes tøj- “makeup er en god investering” og “kvindesag - jeg skal først spørge min mand”13. Et par dage efter tog de ud på Tuborg for at protestere mod den manglende ligeløn14.
Skriv et svar