Kvindernes kamp | Analyse

Indholdsfortegnelse
Redegørelse
Handling:
- Analyse Af Indhold
- Analyse af form

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dannelsen af identitet starter allerede fra de helt unge år. Som børn bliver man opdraget til at passe ind i familien, og man lærer grundlæggende normer og værdier, som tages med videre i det omgivende samfund.

Disse normer, værdier, sanktioner og social kontrol er essentielle i socialisationsprocessen, som gør individet i stand til at begå i samvær med andre mennesker.

Vilkårene i en opvækst er derfor afgørende for måden man forstår verden på, og disse vilkår kan også have betydning for integrationen af indvandrere -og deres efterkommere.

---

Teksten “Kvindernes kamp” handler om indvandrerkvinderne i parallelsamfundet. De har ingen indflydelse på de praktiske beslutninger der skal tages i husstanden, og man er lydig overfor sin mand.

Den sætter en tanke i gang om dét paradoks, at de skal være kloge nok til at komme igennem danskkursus så de kan modtage sociale ydelser, men på den anden side skal de helst ikke kunne sproget så godt, at de kan blive vurderet arbejdsdygtig.

Motivet i teksten er kvindernes rolle i minoritetssamfundet, og hvordan de bedst mulig kan bevare deres traditioner og kultur i et senmoderne vestligt samfund.

Teksten besvarer derfor også den konflikt der er i mellem kvindernes position og hvad de gør for at bryde sig ud af den -om de overhovedet gør det.

Tid og miljø:
Handlingen i teksten foregår i datid, og bliver set gennem forfatterens barndom. Geografisk set kunne man forestille sig, at det kunne udspille sig i en ghetto

og efter videre søgen omkring forfatteren, har jeg fundet frem til at miljøet er ghettoen i Askerød. Ud fra den information kan man som læser også gå ud fra, at vi befinder os i det nedre sociale lag i blandt en anden etnisk minoritetsgruppe.

Der er derudover også tale om et realistisk univers, da forfatteren skriver om sine forældre og der foregår ud fra hans barndom i ghettoen.

Personkarakteristik:
De centrale personer i teksten er jeg-fortælleren (forfatteren), hans mor og far. Som læser får man ikke meget at vide om de ydre kendetegn, som alder

udseende, beklædning mv, men mere om sociale kendetegn; Mellem linjerne i teksten kan man vurdere at kvinderne ikke har nogen uddannelse eller arbejde:

“Når de unge kvinder ankommer til Danmark, og de er i en position hvor de skal modtage sociale ydelser, bliver de bedt om at deltage på danskkurser[...]På den anden side skal man helst ikke kunne sproget så godt, at man er egnet til arbejdsmarkedet.”

Ud fra citatet kan man vurdere at kvinderne hverken har taget uddannelse eller arbejde, og derfor kan man også placere dem i det nedre sociale lag, da de i samfundet kun modtager penge i form af sociale ydelser.

I forhold til de sociale kendetegn, skulle man som læser have en forventning om at deres indre kendetegn også vil bestå af lav selvopfattelse, ingen evne til at tænke selv, og at kvinderne i det hele taget er svagere og mere skrøbelige end mændene.