Indholdsfortegnelse
Svært syge patienter
Mange arbejdstimer
De gode og risikable dialoger
Litteraturliste

Uddrag
Gangene er tomme. Receptionisten snakker roligt i telefonen, mens hun hårdt klikker på tasterne. Den specielle lugt af hospitalet farer ind i næseborene. Ikke ligefrem en dårlig lugt, blot de associationer vi forbinder med sygehuset, skaber ubehag. En mor og søn kommer gående.

Rørt og ærekær holder moren om sønnen, som har bekæmpet modermærkekræft efter 3 års kamp. Samtlige lave host giver sig fra rummene.

Vi befinder os på Odense Universitetshospitals onkologiske afdeling. En sirene kommer tættere på os. Ambulancen stopper brat, og 3 ambulancebehandlere hopper ud af bilen.

En akut patient bliver hastet gennem de ellers tomme gange. Endnu et tilfælde af cancer pulmonis. Patienten hoster blodig slim og er i dyb smerte. Rystet står jeg som journalist og forsøger at begribe det, som jeg har vidnet.

---

En sygeplejerske kommer ud af en af rummene. Tomt kigger hun på den hvide hospitalsvæg. Hvad skal hun føle? Relationerne mellem patienterne og lægerne er risikable.

Velvidnende om patientens tilstand, vælger man stadig at skabe tætte forhold til patient, så de glæde i deres sidste åndedræt kan have.

”For nogle vil det være en stor ulempe. Man kommer meget tæt ind på livet af visse mennesker og vil opleve deres lidelser og eventuelle død på nært hold.

Det kan være svært ikke at tage med hjem.,” lød det fra Søren Cold, som selv ikke tager alt til hjerte og som ifølge ham kan virke koldt.