Opgavebeskrivelse
Med fokus på en selvvalgt kræfttype, skal du gøre rede for hvordan en normal celle kan udvikle sig til en kræftcelle, hvor du inddrager, mutationer, tumorsuppressorgener og onkogener.
Gør rede for forskellige strålingstyper. Inddrag et forsøg om bestemmelse af absorption af gammastråling i vand. Vurder i hvilken udstrækning forsøgets resultater kan bruges studier af skader i menneskeligt væv.
Analysér forskellige behandlingsformer og diskutér herunder forholdet mellem skadelige og gavnlige virkninger af stråling.
Indledning
Kræft er efterhånden blevet et af de helt centrale forskningsområder, hvor nærmest uanede ressourcer investeres. Hvert år ses der alene i Danmark 44.000 nye kræfttilfælde!
Men er der virkelig flere og flere, der får kræft eller er vi blot blevet bedre til at diagnosticere?
I dagens Danmark synes det ikke usandsynligt, at alle på en eller anden vis kender en, der lider af eller har lidt af denne, ofte fatale sygdom.
Trods de mange nye kræfttilfælde er vi blevet bedre til at kurere sygdommen, helbredelsesprocenten er stigende.
Men hvad skyldes kræft egentlig, hvilke faktorer kan der være impliceret og kan disse faktorer også bruges i en gavnlig, benign forstand?
Ovenstående spørgsmål vil være udgangspunkt for den følgende opgave, der indledningsvist vil igangsættes af en redegørelse omhandlende den biologiske overgang fra rask celle til kræftceller, hvilket gøres ud fra en selvvalgt kræfttype.
Hertil efterfølger en udredning af forskellige strålingstyper samt en inddragelse af forsøget ”Absorption af gammastråling i vand”, der skal kunne klarlægge i hvert fald gammastrålings medvirken til beskadigelse af menneskeligt væv.
Indholdsfortegnelse
forside 1
Resume 2
Indholdsfortegnelse 3
Indledning 4
Melanom og de 2 typer regulerende celler 5
Specifikke onkogener for malignt melanom 5
Specifikke tumor-supressorgener for malignt melanom 6
Strålingstyper 7
Ultraviolet stråling 8
Ioniseringen af DNA’et 9
Gammastrålings absorption i vand 10
Behandling benignt melanom 11
Kurativ stråleterapi 11
Virkning 12
Målrettet terapi 12
Kombinering af Vemurafenib med immunterapi 13
Er stråling altid en skurk? 13
Konklusion 14
Litteraturliste 15
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Melanom og de 2 typer regulerende celler
Melanom, modermærkekræft, er en kræftform, der ofte kommer til udtryk på huden. Her er det især i eksisterende modermærker, kræften vil udvikle sig.
Dog forekommer den, skønt i mindre omfang, også i øjet, slimhinder og det centrale nervesystem, hvorfor den også adskiller sig fra almindelig hudkræft.
Kræftformen skyldes en mutation i pigmentcellerne, nærmere betegnet melanocytterne.1 Selve mutationen kan ske i flere forskellige gener med hver deres funktion.
Overordnet set er der 2 typer af gener, hvis funktion er at udelukke ukontrolleret celledeling og mangel på apoptose (programmeret celledød), nemlig proto- onkogener og tumor-supressorgener.
Heraf er førstnævntes funktion at kode for visse transkriptionsfaktorer, der har til opgave at starte celledeling- og vækst.
Hvis der sker en mutation i proto-onkogenet, vil der forekomme en uhæmmet cellevækst. Såfremt proto- onkogenet er muteret og uafladeligt vil vokse sig større, kaldes det et onkogen.
Cellen kan vokse sig nok så stor, men den betegnes først som malign (ondartet), når den metastaserer, hvilket vil sige tumoren vil sprede sig. Hvad der gør sig gældende for føromtalte gen er, at det har en dominant fænotype
hvorfor der kun skal en muteret allel til, at cellen vil vækste. Man kan her også tale om benign (godartet), hvis dele af cellen ikke løsrives og spreder sig.
Ligeledes kan denne cellevækst forårsaget af onkogenet stoppes af det tidligere omtalte tumor-supressorgen.
Dets funktion er nemlig at kode for transkriptionsfaktorer, der skal forhindre en ureguleret cellevækst- og deling, men også vigtigst af alt apoptose, hvilket vil sørge for onkogenernes død.
Hvis det derfor inaktiveres eller muteres, vil den ovenomtalte vækst ikke kunne hæmmes. Tumor-supressorgener har dog til forskel fra onkogener en recessiv fænotype, hvorfor det i mindre grad er dem, der muterer.2
---
Ioniseringen af DNA’et
Da malignt melanom er en kræftform, der oftest forekommer i huden, er det derfor også nærliggende, at det er UV-stråling, der kan være delinkvent.
Der er dokumentation for UV- stråling som værende kræftfremkaldende, hvorfor der også dykkes ned i den.14
Hvis den ioniserende stråling gør sig gældende, vil det forløbe således, at den vil kunne absorberes ved en dobbeltbinding mellem thymin og cytosin.
Her vil energien fra strålingen frigives og fjerne dobbeltbindingen, så baserne vil kunne reagere med de baser ved siden af.
Hvis det så er den samme base altså en thymin eller cytosin, vil der ske en dimerisering - en kovalent binding mellem 2 ens molekyler og en dimer vil fremkomme.
På billedet ses denne dimerisering, der på sin vis ikke er et problem før replikation. Når DNA- polymerasen skal kopiere strengen, vil der opstå en abnormalitet, da den kan have svært ved at danne det rigtige basepar.
I fald der bliver parret forkert, kan punktmutationer som missense-mutationer opstå, hvorfor UV-stråler altså kan føre til kræft.15
Skriv et svar