Opgavebeskrivelse
Giv en redegørelse for begrebet kræft med særlig fokus på brystkræft. Kom herunder ind på:
- Udvikling fra normalcelle til kræftsvulst
- Forklar den biologiske baggrund for ’brystkræft’
- Sygdommens årsager og symptomer
Beskriv dernæst RNA-interferensmetoden og dens effekt. Redegør for hvorledes man kan diagnosticere kræft med Røntgenstråling. Du skal herunder forklare Røntgenrørets virkemåde samt Røntgenspektrets udseende.
Redegør desuden, ved inddragelse af dybdedosiskurver, for hvorledes Røntgenstråling kan bruges til helbredelse af kræft.
Udfør et eksperiment der undersøger Gammastråling absorption i henholdsvis knogler og spegepølse. Relatér dine målinger til henholdsvis diagnosticering og helbredelse af kræft.
Diskuter hvilke muligheder der er for behandling af kræft. Kom herunder ind på RNA-interferensmetoden, og vurder behandlingsformens fordele og ulemper samt om behandlingsformen er tilstrækkelig.
Indledning
Hver tredje person i Danmark rammes af kræft, inden de fylder 75 år . Heraf 4733 - overvejende kvinder - med brystkræft. Selvom overlevelsesprocenten for brystkræft er høj (87% efter 5 år), er det en sygdom, vi bør have stor respekt for.
For kræft kræver ikke blot tidlig diagnostik men også gode behandlingsmuligheder for et godt outcome.
Er en sygdom der kan ramme alle; unge som gamle, tynde som tykke, rige som fattige. Hvorfor kan kræft være både vanskelig at diagnosticere og behandle?
Jeg vil i denne opgave redegøre for udviklingen fra en normal celle til en kræftsvulst, samt den biologiske bagrund for brystkræft herunder sygdommens årsager og symptomer.
Derefter vil jeg redegøre for, hvorledes man kan såvel diagnosticere som behandle kræft bl.a. ved hjælp af røntgen.
Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 4
Hvad Er Kræft 4
- Fra Normal Celle Til Kræftsvulst 5
- De Otte Barrierer 6
- Brystkræft 7
- ÅRsager Og Symptomer På Brystkræft 8
- Rna-Interferens 8
Diagnosticering Af Kræft Ved Røntgenstråling 9
- Røntgenrøret 10
- Røntgenspektret 12
- Helbredelse Af Kræft Vha. Røntgen 12
Absorption Af Gammastråling I Knogle Og Spegepølse 14
Behandling Af Kræft 17
Konklusion 18
Litteraturliste 19
Bilag 21
- Bilag 1, Knogle Og Spegepølse 22
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Et bryst består af kirtelceller, bindevæv og fedtvæv. Kirtelcellerne kan danne mælk, som via udførselsgange udmunder i brystvorten. Brystkræft opstår i kirtelvævet eller udførselsgangene.
Canceren opstår som ovenfor anført ved en enkeltcelle mutation. Dette medfører ukontrollabel cellevækst og på sigt udvikling af en knude.
Celleforandringen er initialt begrænset til selve kirtelvævet i en fortsat normal vævsstruktur (dvs. den respekterer fortsat f.eks. gangsystemets opbygning).
Dette kaldes ’in situ’. På dette stadie vil kræftcellen således ikke have spredt sig til det omkringliggende væv.
Når kræftknuden udvikler sig og vokser udenfor kirtelgangen, er der stor risiko for, at kræftcellerne spreder sig til brystets nærliggende lymfeknuder og gennem blodbanen til de øvrige dele af organismet.
Således dannes dattersvulster i kroppens organer. Der findes forskellige former for brystkræft .
Den mest almindelige type kaldes duktalt karcinom, som udgår fra dækcellerne i udførselsgangene. Den næst hyppigste er det lobulære karcinom, som udgår fra selve kirtelvævet.
---
Diagnosticering af kræftsvulster sker blandt andet ved brug af diverse røntgenapparater. Røntgenapparater benytter sig af røntgenstråling, som er en form for elektromagnetisk ioniserende stråling som består af fotoner med meget lave bølgelængder, som ikke kan ses med det blotte øje.
Strålingen udsendes, når elektroner ændrer hastighed eller springer fra en højere elektronskal til en lavere. Man benytter røntgenstråling, idet vævet i kroppen primært består af mindre atomer, og derfor ikke absorberer lys med høj energi så let.
Knoglerne består af store atomer, og absorberer derfor langt mere. Dvs. at kræftsvulster kan opdages ved hjælp af røntgenapparatur.
Når man retter lys med bølgelængder inden for røntgenspektret mod et legeme, ser man knogler og omkringliggende væv i forskellige nuancer i spektret fra sort til hvid.
En kræftknude er oftest mere celletæt end det omkringliggende væv, og vil således oftest fremstå lysere end det omkringliggende raske væv på et røntgenbillede.
Den trænede røntgenlæge vil ligeledes kunne få mistanke om en svulst, ved tegn til væv der ikke respekterer den ’normale anatomi’ dvs. kroppens naturlige strukturer.
Kræftsvulster kan ikke diagnosticeres ved hjælp af stråling; man kan pba. røntgenbilleder rejse en mistanke. For at verificere diagnosen kræves en vævsprøve, en biopsi.
Dvs. at diagnosen kræft, først kan stilles når der foreligger en vævsprøve fra knuden med positivt fund af kræftceller.
Vævsprøven viser ligeledes hvilken kræftform der er tale om, og kan give et fingerpeg om knudens aggressivitet. Disse oplysninger er nødvendige for at stille diagnosen og medvirker til at udvælge den optimale behandling.
Skriv et svar