Kunstnernes kamp | Analyse

Indholdsfortegnelse
Indledning
Sprog og fortælleteknik
Miljø
Temaer og budskab
Perspektivering
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I talen udtrykker mette frederiksen hendes rolle som statsminister, idet hun anvender appelformerne etos og patos. Hun anvender etos, nærmere sagt situationsetos, idet hun ikke kun taler som statsministeren, men også som en helt almindelig dansk samfundsborger.

Derfor bliver talen mere personlig, da hun inddrager sine egne erfaringer, fx idet hun siger, at hun aldrig nogensinde før har været så meget i tvivl, som i dette forår (29-30).

Hun styrker ligeledes sin troværdighed som statsminister, når hun fremstiller sig selv som et helt almindeligt menneske hvor tvivlen også kan opstå i en.

Hun fanger tilhørerne, ved at appellere til deres følelser og overbevise dem om, at man kan klare 3 vanskelige kriser, hvis man som land bare står samme, også selvom man ikke har den sammen politiske overbevisning, takket være, at vi er et land med demokrati. Hun forsøger således at styrke sin argumentation og sin troværdighed vha.

At benytte sig af autoritetsargumentation, i og med at hun henviser til at det selvfølgelig er naturligt, at det som statsminister er hendes opgave at stå forrest og dermed påtage sig ansvaret og bevare roden i en vanskelig coronakrise.

Det ses på side 3 hvor hun henviser til den almindelige sunde fornuft, og at selvom partierne er partipolitisk uenige så har de ”delt det samme ønske om at få os så hurtigt og så godt som overhovedet muligt igennem krisen.” (75-76).

Hun benytter sig af skjult argumentation, da hendes argumenter ikke direkte træder frem i teksten, da corona krisen er et emne og en situation, hun ikke er vandt til at forholde sig til.

Det betyder også, at der ikke som i en normal tale bliver gjort brug af den udvide argumentationsmodel men kun den tætteste, hvor der er en påstand, belæg og hjemmel.

Derfor ses der i mette fredriksens tale ikke nogen umiddelbar styrkemarkør eller rygdækning, dog benytter hun sig af en lille form for gendrivelse da hun anvender et eksempel fra italien.” det kunne være gået galt i danmark.

Stigningen var voldsom, som vi havde set det fx i italien.” (30-31). I det eksempel går hun ind og sammenligner danmark med italien, og her fanger hun tilhørende ved at fortælle dem hvor galt det kunne være gået, hvis de ikke havde taget beslutningen om at lukke danmark ned den 11. Marts.

Hun går ind og overbeviser danskerne om, at det helt sikkert var den rigtige beslutning, hun sammen med regning træf, da vi ikke er havnet i en umenneskelig situation, hvor bestemte menneskerskal vælge, hvem der skal have lov til at overleve.

I talen anvender mette frederiksen også patostil at få læseren over på sin side. Dette kommer frem, da hun, for at fange målgruppen, benytter sig af en række sproglige virkemidler, hvilket ses tydelig fra første til sidste minut i grundlovstalen, hvor hun anvender appelformerne på skift.