Indledning
I artiklen "En kort og en lang" diskuterer Michael Halskov nutidige emner vedrørende brugen af forkortelser og påpeger, hvordan vores verden synes at have taget en drejning, hvor sms-beskeder har stjålet vores bogstaver.
I denne kronik vil jeg undersøge, hvordan den nuværende tidsalder har gjort det lettere end nogensinde at kommunikere, men samtidig rejser spørgsmålet sig om, hvor grænsen går for, hvad der er passende at skrive i en sms.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ved at inddrage berømte personer som Leonard Cohen, John McCain og Klaus Rifbjerg i sine referencer, styrker journalisten sin troværdighed og autoritet.
Når vi kan genkende og respektere de personer, som journalisten henviser til, påvirker det også vores opfattelse af Michael Halskovs troværdighed.
Som Leonard Cohen engang sagde: "Jeg tror, at den nye teknologi får os til at tro, at alt er nemt." (linje 8, sætning 7, tekst 2).
I teksten støder man på adskillige eksempler på sproglige virkemidler, blandt hvilke der er eksempler på personifikation.
I tekst 2 kan man således finde sætninger som "I dagligsproget er det som om, at sms-sproget har sneget sig ind og nogle begyndelsesord bliver strøget" (linje 1, side 7). Personifikationens effekt er, at teksten bliver mere dynamisk og interessant at læse.
Journalisten udviser også etos i sin sprogbrug, idet vedkommende primært benytter værdineutrale ord for at undgå at støde nogen.
Artiklen indeholder også eksempler på sammenligninger, som "Ikke alt kan nemlig koges ned til en maggieterning af betydning" (linje 21, sætning 6, tekst 2). Ved at bruge billedsprog bliver sproget mere levende og teksten bliver mere interessant at læse.
I sin skrivestil gør Michael Halskov også brug af lydord, som når han beskriver, hvordan "Det er en kommunikationsform, der har overtaget mail med sit lille, diskrete bip bip" (linje 23, sætning 5, tekst 2).
Dette skaber en mere autentisk læseoplevelse for læseren. Journalisten inddrager også sms-sprog mod slutningen af teksten med spørgsmålet "Med?" (linje 23, sætning 7, tekst 2).
Dette tilføjer en lille sjov detalje og giver et indtryk af, at journalisten er selvsikker og på bølgelængde med læseren. Dog kan brugen af sms-sprog og nedladende tone også give en følelse af at tale ned til læseren.
Det er tydeligt, hvordan faktorerne i det retoriske pentagram spiller sammen i artiklen. Fyens Stiftstidende, som er et regionalt dagblad, benytter sig af en lav-stil, der primært består af simpel syntaks, som f.eks.
"Det er et medie, som vi altid har ved hånden, og det nyder derfor den store gennemslagskraft" (linje 19, sætning 5, tekst 2).
Artiklens emne omhandler sms-sprog, hvilket gør, at målgruppen er meget bred, da de fleste mennesker i dag har en telefon.
Dog kan de ældre mobilbrugere udelukkes, da de ikke er lige så opdaterede i udviklingen af moderne sms-sprog.
Skriv et svar