Indledning
Kunst er kun kunst hvis det er lavet af en kunstner. Hvis en 4-årig i børnehaven laver en brun klat i vandfarver så forestiller det en brun klat.
Hvis en maniodepressiv alkoholiker med en problematisk opvækst laver en brun klat i vandfarver, så symboliserer det menneskets mørke indre. I daglig tale kalder vi noget der er svært for en kunst, og ordet er også tæt beslægtet med verbet ”at kunne”.
Vi opfatter også kunstneren som en der kan noget særligt som der ikke er mange andre der kan - faktisk helst ingen.
En god håndfuld år tilbage var kunst et håndværk og kunstnerne var håndværkere der havde brugt mange timer på at blive dygtigere end alle andre til at male, brodere, tegne, forme, synge, danse, komponere, udskære eller andet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det må være fordi at de er noget særligt, den der en ud af en million som vi selv ville ønske vi var. Især inden for musikindustrien snakker man om hvorvidt nogen ’har hvad der skal til’ for at komme gennem nåleøjet.
Hvad er det der skal til? Mange kunstnere fortæller om at de simpelthen ’ikke kan lade være’, som om at de aldrig har overvejet hvilken karrierevej de skulle vælge fordi kunsten er kommet til dem og de ikke har haft muligheden for at vælge den fra.
Kreativitet bliver iscenesat som noget medfødt der ikke kan tillæres. Naturligvis kan man gå på kunstakademiet eller musikkonservatoriet for at finpudse sin teknik, men det der ekstra det kræver er tilsyneladende noget man enten har, eller ikke har.
Hvis vi trækker en tråd tilbage til Van Gogh, så er han en af verdenshistoriens mest anerkendte kunstnere og han kunne ikke finde ud af at tegne.
Han havde aldrig modtaget undervisning og manglede basal viden om farver, komposition og perspektiv.
Det er altså tydeligvis ikke hans deciderede malerevner som man er interesseret i, men alt det der lå bag.
I hans værker ses en nedtonet sindssyge som er at finde på grund af hans maniodepressive psykose, et overdrevet forbrug af absint kombineret med hans epilepsi-medicin som eventuelt også var årsag til den senere hjemmelavede øre-amputation.
Først da han begik selvmord var der nogen der fik øjnene op for den pinte kunstnersjæl der havde levet i en verden der ikke forstod ham.
Siden er det blevet diskuteret om han egentlig var gal eller genial, selvom de fleste er enige om den sidste.
Skriv et svar