Indledning
I Duygu Cakirs debatindlæg ’’Kan det virkelig passe, at jeg skal se norsk tv for at kunne genkende mig selv?’’ kritiserer hun den ensidige portrættering af muslimske teenagepiger hun mener eksisterer i Danmark.
Efter at have set og identificeret med den norske serie Skams muslimske, men meget ’’almindelige’’ pige Sana, påpeger Cakir at Sana udgør en bedre og mere sandfærdig repræsentation af den muslimske teenagepige, som står i kontrast til det danske fokus på fremmedhed, mønsterbrydning og social kontrol.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Cakir mener at grunden til at danske medier portrætterer muslimske piger forkert, er at de ikke bliver opfattet som en integreret del af samfundet, og derfor bliver der religion fokus i programmerne, i stedet for pigerne selv ’’Men pigerne portrætteres med armslængde, fordi vi endnu ikke ser dem som en integreret del af samfundet’’.
Teksten er hovedsageligt præget af de to appelformer argumentationsformer, Etos og Patos. Hele Debatindlæggets præmis er at Cakir ikke hidtil har følt sig repræsenteret i medierne, indtil hun så Skam.
Skriv et svar