Indledning
Konfidensintervaller er et hovedbegreb indenfor statistisk usikkerhed. Konfidensinterval er en statistisk metode som viser en undersøgelses resultater med en given procentsats hvori vi kan være 95% sikre på
at resultatet af vores stikprøve er gyldigt for hele populationen. Dermed har konfidensintervallet et signifikansniveau på 5% hvilket repræsenterer den statistiske usikkerhed. Netop de 5% repræsenterer forkastningsområdet.
Med henblik på yderligere besvarelse af opgaven, tages der udgangspunkt i hhv. en Voxmeter-måling fra d. 7. august 2021 opgjort i procent. Overfor folketingsvalgsresultatet i 2019.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ved valget i 2019 fik SF 7,7% af stemmerne, i den nye måling står partiet derimod til at opnå 9,8%. Hvilket er en fremgang på 2,1 procentpoint.
Ved udregning af stikprøveusikkerheden viser konfidensintervallet at tilslutningen til SF med 95% sikkerhed ligger mellem 7,96% - 11,64%. Intervalbredden er dermed 3,68 og er yderligere den statistiske usikkerhed
der knytter sig til målingen. Da SF’s valgresultat i 2019 på 7,7% ikke er indeholdt i dette interval kan vi derfor konkludere, at SF’s fremgang i meningsmålingen fra 2021 er statistisk signifikant.
Den observerede fremgang kan altså ikke skyldes statistisk usikkerhed eller stikprøveusikkerhed. Fælles for SF og Enhedslistens tilbagegang vinder de på både Venstres og DF’s tilbagegang som medfører til vælgervandringer.
Men også Radikale Venstres vælgere der oplevede mistillid ved Morten Østergaards exit. Yderligere kan man se, ifølge målingen, at Radikale Venstre står til en ret betydelig tilbagegang sammenlignet med valgresultaterne i 2019.
Ved valget i 2019 fik Radikale Venstre 8,6% af stemmerne, i den nye måling står partiet derimod til at opnå 5,4%. Hvilket er en tilbagegang på 3,2 procentpoint.
Skriv et svar