Indholdsfortegnelse
Kommunalvalg, konfidensintervaller og valgvind.
- Hypotese 1
- Begrundelse
- Hypotese 2
- Begrundelse
- Hypotese 3
- Begrundelse
- Tabel 2: Skema til konfidensintervallet
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hypotese 1
Der er sket en stigning i valgdeltagelsen blandt de 18-årige på 4,0 procentpoint, fordi de unge er første gangs vælgere. Blandt alle aldersgrupperne ser vi den største valgdeltagelse hos de unge. Undlad dette
Begrundelse
Den høje valgdeltagelse hos de unge hænger sammen med, at de stemmer rational choice, altså de bruger deres egen interesser til at stemme den kandidat, de mener opfylder deres behov.
Skolevalget i folkeskolerne kan have haft en påvirkning på, at interessen for kommunalvalget er vokset hos de unge. På den måde skabes der allerede politisk og demokratisk kendskab i folkeskolerne.
Det at de unge får stemmeret, når de fylder 18 år, kan også skabe en større interesse for valget, fordi de endelige kan deltage.
Hypotese 2
Vælgerne i alderen 22-29 år har kun en lille stigning i valgdeltagelsen på 0,4 procentpoint, fordi mange i den alder ikke har fået en fast tilknytning til lokalområdet de bor i, derfor vælgere mange bare ikke at stemme. Udelad dette
Begrundelse
Befolkningen mellem 22-29 år har oftest ikke en lokalområde de føler sig tilknyttet af.
På den måde er det, for mange meningsløst at stemme, fordi de måske står og skal flytte inden længe.
En anden forklaring kan være at der ikke er så mange kernevælgere blandt de 22-29 år, men flere marginalvælgere som tvivler omkring hvilket parti der skal stemmes på.
Dette kan så fører til at det bliver en uoverskuelig opgave så man vælgere i stedet at lave vær med at stemme, derfor kan dette skyldes den lille stigning på 0,4%.
Hypotese 3
På landsplan er valgdeltagelsen faldet med -1,3 procentpoint, fordi borgerne mener det kan være ubetydeligt hvem der sidder i byrådet og at folketingsvalget i langt højere grad har en større betydning.
Begrundelse
Kommunalvalget har mindre mediedækning end folketingest valget, hvilket kan skabe en mindre opmærksomhed på valget, som forklarer den faldende deltagelse.
Befolkningen i de mindre byer, der ligger i udkanten af kommunerne kan have en mulig tendens til ikke at deltage, fordi de ikke har nogle kandidater fra deres by eller at de synes mærkesager ikke rammer deres ønsker og behov.
På baggrund af dette synes de måske de er meningsløst at stemme og lader derfor vær med at gøre det.
Skriv et svar