KØN | DHO

Problemformulering
- Redegør for 1800-tallets kvindesyn med særlig fokus på perioden omkring Det moderne gennembrud (ca. 1870-1890).

- Med udgangspunkt i en litterær/nykritisk analyse af Amalie Skrams Constance Ring (1875) og en idéhistorisk kildeanalyse primærkilde Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888 skal du undersøge, hvordan periodens kvindesyn blev udfordret.

- Diskutér med udgangspunkt i dine resultater fra redegørelsen og analysen samt en kilde fra teoribanken og/eller mindst én selvvalgt kilde, om Det moderne gennembrud skabte varige forandringer i synet på kvinder og køn.

Indledning
I dansk og idehistorie har vi haft et tværfagligt forløb om det moderne gennembrud, jeg har nu fået til opgave at skrive en opgave om emnet.

Vi fik muligheden om at vælge mellem 3 cases, der er meget relevante i forhold til emnet det moderne gennembrud, nemlig køn, klasse og kirke.

De tre cases høre under den samlede betegnelse ”de tre k’er”. Jeg har valgt den førte case, køn. Jeg har valgt denne case da jeg synes den virker mest spændende for mig at arbejde med.

Jeg synes kvinders undertrykkelse var et meget centralt problem under det moderne gennembrud og især før. I det moderne gennembrud kom kvinders rettigheder lige så stille mere og mere på tale.

Selvom kvinderne måske ikke selv med i politiske debatten blev der stadig snakket om dem mere og mere, det ser vi i Carl Plougs debatindlæg (Danmarkshistorien.dk, u.d.).

Flere forfatter begyndte at skrive om kvinders undertrykkelse af mænd. Det ser vi for eksempel i Amalie Skrams roman Constance Ring (Systime, u.d.).

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Problemformulering 2
Redegørelse af den valgte case: Køn 2
Metode og afgrænsning af analyse 3
Analyse af Constance Ring af Amalie Skram 3
Analyse af Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 5
Diskussion 6
Konklusion 6
Bibliografi 7

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det moderne gennembrud (1870-1890) kom som en reaktion på den forrige litteraturhistoriske periode romantikken (1800-1870).

I romantikken blev alt romantiseret og gjort idyllisk selv om det ikke var hverken romantisk eller idyllisk, men under det moderne gennembrud blev den tankegang vendt totalt på hovedet.

Tekster og malerier bliver realiseret og virkeligheds gjort. Under romantikken tænker man ikke på at ændre på at kvinder ingen rettigheder havde, men det begyndte man så småt at gøre under det moderne gennembrud.

Tankerne om gud og biblen bliver også ændret under det moderne gennembrud, for da darwinismen kommer til Danmark, bliver der sat store spørgsmålstegn ved om biblen nu taler sandt om mennesket oprindelse.

Samfundsproblemer, som for eksempel kvinde rettigheder og klasse, bliver sat mere i debat. Inden det moderne gennembrud var kvinders rolle i livet at føde en masse børn og passe huset.

Og selvfølgelig adlyde deres mand. Kvinderne havde dårlige forhold og næsten ingen rettigheder. De blev ikke anset for at være selvstændige mennesker eller for at kunne tage beslutninger selv.

Derfor starter sædelighedsfejden. Sædelighedsfejden handler om at kvinder gerne vil have rettigheder og muligheden for udforske deres seksualitet inden ægteskabet. (Systime, 2021)

Det var meget skamfuldt og ualmindeligt at blive skilt dengang, især for kvinden. Fordi hvis kvinder ikke havde en mand fordi de blevet skilt, var det stort set umuligt for dem at overleve, for de kunne ikke få arbejde og de kunne heller ikke få en ny mand.

Men under det moderne gennembrud bliver kvinders rettigheder sat mere og mere under debat. Kvinder bliver et mere almindeligt emne i politik og flere og flere synes også at kvinder skal have flere rettigheder.

Jeg synes kvinders rettigheder var og er stadig et meget vigtigt emne. I dagens Danmark er vi så heldige at kvinder har fået ligestilling med mændene i samfundet.