Køn | DHO

Problemformulering
Problemformulering givet:

- Redegør for 1800-tallets kvindesyn med særlig fokus på perioden omkring Det moderne gennembrud (ca. 1870-1890).

- Med udgangspunkt i en litterær/nykritisk analyse af Amalie Skrams Constance Ring (1875) og en idéhistorisk kildeanalyse primærkilde Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888 skal du undersøge, hvordan periodens kvindesyn blev udfordret.

- Diskutér med udgangspunkt i dine resultater fra redegørelsen og analysen samt en kilde fra teoribanken og/eller mindst én selvvalgt kilde, om Det moderne gennembrud skabte varige forandringer i synet på kvinder og køn.

I opgaven vil jeg redegøre for kvindesynet i 1800-tallet, primært med fokus på perioden omkring det moderne gennembrud.

Dernæst analyseres de to tekster fra problemformuleringen, hvorefter resultaterne lægger op til en diskussion og der inkluderes Mathilde Fibigers ”Clara Raphael 12 breve”. Til sidst bliver opgaven afrundet med en konklusion.

Indledning
Det er en kold mandag vintereftermiddag i 1821. Du er en kvinde med 7 børn der står hjemme i køkkenet og laver mad med to af børnene under armen, fire der bygger en snemand i gården og det sidste barn der ligger dødeligt syg i fællessengen.

Din mand er på arbejde i banken, og du ved hvad der venter dig når han senere træder ind ad hoveddøren. Selvom dette ikke er nu, kan du allerede lugte brændevinen og mærke den flade hånd på kinden.

Du kan ikke skille dig fra manden, da du mister børnene og kaster skam over familien.

Hvad kan du dog stille op?

På andet år har jeg haft et tværfagligt forløb i dansk og idéhistorie omhandlende det moderne gennembrud.

Jeg er blevet stillet til opgave at skrive en større dansk-idéhistorie opgave vedrørende ét af tre centrale emner under det moderne gennembrud.

De tre emner er følgende: Køn, klasse og kirke. Jeg har valgt det første emne køn, som kan tydes i første del af indledningen.

Jeg har valgt emnet om køn, da nogle af de første skridt om ligestilling der blev taget under det moderne gennembrud, er meget inspirerende.

Amalie Skram er blandt andet en af de inspirerende kvinder der turde træde frem med en historie om et emne der blev set meget ned på. Derudover ses der på et uddrag fra Carl Ploug, som udfordrer periodens kvindesyn.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering 3
Beskrivelse Af Metode Og Afgrænsning 4
- Metoder I Dansk 4
- Metoderne I Denne Opgave 4
- Afgrænsning 4
Redegørelse for Kvindesynet Under Det Moderne Gennembrud 4
- Det Moderne Gennembrud 5
- Kvindesynet Under Det Moderne Gennembrud 5
Analyse Af De to Tekster Fra Problemformuleringen 5
- Analyse Af Amalie Skrams Constance Ring (1875) 5
- Den Nykritiske Analysemetode 5
- Socialhistorisk/ideologikritisk Analysemetode 6
- Kildekritisk Analyse Af Carl Ploug I Landstinget Om Kommunal Valgret Til Kvinder (1888) 7
- Hvad Er Kildekritik? 7
- Analyse: Carl Ploug I Landstinget… 7
Diskussion 9
Konklusion 10
Bibliografi 11

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kompositionen i Constance Ring er kronologisk opbygget og der forekommer ingen flashbacks i teksten. Fortællingen starter In medias res, hvor vi hurtigt finder ud af, hvor vi befinder os. Vi er hos pastoren, hvor Constance gerne vil skilles fra sin mand.

Fortælleren er 3. persons fortæller, hvor vores fortæller er Amalie Skram. Hun er en personbundet alvidende fortæller, hvilket vi kan konkludere ud fra dette eksempel: ”Constance havde svært ved at beherske sig. Den udenomssnak gjorde hende vred” (Skram, u.d.).

Her får vi lov til at få indblik i Constances følelser. Det kan også ses ved, at vi ikke hører om pastorens tanker, men blot får at vide hvad han siger og hvordan han handler.

Amalie Skram har selv oplevet uddragets handling, så hun har erfaringer med emnet. Hun er dog haft et par langvarige indlæggelser på psykiatrisk hospital.

(LyngbyBib, u.d.) . Informationen fratager lidt af hendes pålidelighed. Det kunne være at historien derfor er forvrænget.

Teksten består nærmest udelukkende af en dialog mellem Constance og pastoren, og dialogen fremkommer som direkte tale deraf.

Sproget i teksten er gammeldags, og Constance og pastoren snakker formelt til hinanden. Det er til at forstå, da dialogen tager sted i 1800-tallet.

Billedsprog er ikke noget der træder meget frem i teksten. Vi får i starten beskrevet rummet hvori vi befinder os, så vi har mulighed for at danne et visuelt billede af miljøet.

Det er ikke helt nemt at lave en personkarakteristik af Constance ud fra det korte uddrag. Dog er hun en kvinde der står fast ved sine meninger og holdninger uanset konsekvenserne.

Hun er kristen, men opfatter ikke noget af det der står i Bibelen på samme måde som pastoren. ”En kristen kvinde forlader aldrig sin mand”. (Skram, u.d.)

Nogle af temaerne i teksten er rettigheder, dobbeltmorale, kønsroller og skilsmisse. Skram sætter fokus på forskellen på behandling mellem mænd og kvinder. Det gør hun i dette uddrag gennem emnet skilsmisse, som hun også selv erfarer inden for.