Klorofylmutanter hos majs | Rapport

Indholdsfortegnelse
Formål:
Brugte materialer:
Fremgangsmåde:
Teori:
- Spaltningen for det enkelte gen
- Du mangler at inddrage befrugtning og meiose i forklaringen på udspaltningsforholdet.
Resultater:
- Skema til optælling:
Diskussion:
1. Forklar hvilket gen, der er dominant og hvilket, der er vigende.
2. Angiv hvordan mutant- og normaltyperne ser ud.
3. Forklar hvad klorofylmutationer er.
4. Forklar hvilken effekt klorofylmutationer har på planten bl.a. med hensyn til levedygtighed.
5. Forklar hvordan dødbringende mutant-gener kan bevares i en bestand af for eksempel majs-planter.
6. Sammenlign det forventede udfald med det observerede. Hvor mange procent mutanttyper forventedes? Og hvor mange procent blev der set? Foretag χ2-testen for at vurdere om tilfældigheder alene kan forklare afvigelserne fra det forventede.
Fejlkilder:
Konklusion:

Uddrag
Formål:
Formålet med opgaven er at vise en mutant hos majs, som er påvirket i et af generne for klorofyl- dannelse.

Derudover skal der også kunne vises et simpelt, Mendelsk nedarvningsmønster, da udspaltningen vises i afkommet fra en krydsning mellem to heterozygoter (En heterozygot plantes selvbestøvning).

Brugte materialer:
• En pose med frø af mutantmajs, som udspalter hvide kimplanter
• Urtepotte
• Muldjord
• Vand

Fremgangsmåde:
Frøene vandes i en urtepotte med muldjord, så de begynder at spirer. Urtepotten sættes i vindueskarmen, hvor den kan få masser af lys.

Her står den så i ca. 2 uger, gerne varmt (så sker spiringen hurtigere) til de spirede frø tælles. De skal her opdeles i grønne og hvide planter.

Teori:
Hos de forskellige plante- samt dyrearter finder man individer, der er indehavere af arvelige sygdomme

hvilket skyldes tilstedeværelsen af defekte (muterede) gener hos individet. I de fleste af disse tilfælde er det defekte gen recessivt, altså vigende

hvis man ser på det ved siden af normal- genet. Individer med den arvelige defekt er altså derfor homozygote, på grund af det defekte gen.

Hos planter og dyr kan man i dette tilfælde bruge sin viden omkring mutationsfremkaldende påvirkninger til at maksimere hyppigheden af mutantgener i populationen.

Ved majs-planterne i dette forsøg, er en mængde frø blevet bestrålet, med radioaktiv stråling, for at øge mutationshyppigheden.

Iblandt disse bestrålede frø ses forskellige mutanter samt frø, der ikke kunne spire. Derudover blev der også set en mængde frø, som var helt uden synlige defekter.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu