Klorofyl i Majs | Biologirapport | 10 i karakter

Formål:

Vi vil undersøge, om klorofyldannelsen påvirkes af lys/mørke og i givet fald hvilket af de to trin i klorofylsyntesen der påvirkes af fraværet af lys

og om majsplanter, der er spiret i mørke, men senere udsættes for lys, kan danne klorofyl.

Indholdsfortegnelse
Formål:
Hypotese:
Teori
Materiale:
Fremgangsmåde:
Resultater:
Fejlkilder:
Diskussionsspørgsmål
- Hvordan kan afvigelser mellem det forventede og observerede forklares?
- Hvilket trin i klorofyl syntesen hæmmes af manglen på lys?
- Hvordan vil mutanterne klare sig på længere sigt, fx hvis forsøget forløb over en måned?
Konklusion

Uddrag
Det grønne farvestof klorofyl, er en nødvendighed, i fotosyntesen i planter, det gælder også majs. Udviklingen af klorofyl skyldes nogle gener, som koder for nogle bestemte proteiner.

De gener, der koder for samme egenskaber, kaldes for allele gener. Bestrålingseksperimenter har vist, at (mindst) to gener kontrollerer dannelsen af klorofyl hos majs.

Disse to gener, som er dominante hos normal majs (som er i stand til at danne klorofyl) kaldes A og B. Gen A koder for et enzym, der omdanner et farveløst stof til et gult, mens gen B koder for enzym B

der kan omdanne det gule farvestof til klorofyl. Ved bestråling har man fremkaldt mutationer i gen A, så det er muteret til gen a, der ikke koder for et virksomt enzym

og planter der er homozygote for a vil forblive hvide, da de ikke kan danne det gule stof, som er nødvendigt for at enzym B kan danne klorofyl. Vores majsfrø er afkom af en krydsning af to heterozygote forældreplanter (Aa).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu