Mendels anden lov med majs | Forsøg Biologi

Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Materialer
Fremgangsmåde
Hypotese:
Rapporten skal opbygges som en normal rapport, men svar på nedenstående spørgsmål flettes ind i teksten hvor det nu passer:
- HUSK: Formål, materialer, fremgangsmåde, resultater, analyse med fejlkilder, konklusion.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
At undersøge nedarvningen af 2 forskellige gener hos majs og at eftervise Mendels anden lov

Teori
Levende organismer har typisk to alleler af deres gener og de to alleler sidder på hvert sit homologe kromosom.

Kønscelledannelsen indebærer, at en kønsstamcelle deler sig til fire kønsceller. Hver kønscelle indeholder kun en udgave af hvert af de homologe kromosomer og dermed kun en allel af hvert gen.

Kønsceller fra to organismer kan derefter fusionere ved en befrugtning, så der dannes en zygote med to komplette kromosomsæt.

Mendels 2. lov handler om fordeling af gener til kønsceller under meiosen og nedarvning af mere end et gen.

Loven siger, at alleler i forskellige genpar fordeles til kønsceller uafhængigt af hinanden. Forskellige egenskaber kan derfor nedarves uafhængigt af hinanden fra forældre til afkom.

Derfor tager man udgangspunkt i Mendels 2. lov, når man opstiller krydsningsskema over nedarvning af mere end en egenskab ad gangen.

Mutationer er ændringer i en celles DNA. Ændringerne kan være store eller små og de kan have mange forskellige følger for en levende organisme.

For at planterne kan lave den nødvendige fotosyntese, har de brug for det grønne farvestof, klorofyl, som ligger i planterns grønkorn.

Udviklingen af klorofyl skyldes nogle gener, som koder for nogle bestemte proteiner, nemlig de allele gener. Disse proteiner fungerer som enzymer.

Enzymerne kan omdanne nogle stoffer til andre stoffer. Disse enzymer kan efter en lang række processer omdanne organisk stof til klorofyl.

Hvis en af disse mutationer forekommer i et gen, som koder for et af de proteiner, som er nødvendige for klorofyldannelsen, vil planten ikke kunne danne klorofyl, og den vil dermed blive albino.

For planter gælder det om at reproducere sig selv og være energieffektive. Da det er energikrævende for planter at danne klorofyl og samtidig skal bruge energi til at vokse/udvikle sig, har de brug for noget energi udover, den de har i deres ”madpakke” (lager) til at starte med.

De ekstra energi vil de få fra sollys og dette medfører, at planten først danner klorofyl, når de er vokset op over jorden, hvor sollyset er tilgængeligt.