Klimakrisen | Debatterende artikel

Opgavebeskrivelse
Skriv en debatterende artikel, hvor du med udgangspunkt i konkrete eksempler undersøger og debatterer litteratur, der forholder sig til klimakrisen.

I din artikel skal du diskutere og debattere emnet ved bl.a. at inddrage Kan litteraturen redde klimaet (tekst 1) og mindst ét af de to tekstuddrag Den afskyelige (tekst 2) eller Øvelser og rituelle tekster (tekst 3).

Indholdsfortegnelse
din undersøgelse skal du særligt fokusere på:

Tekst 1
- Kan litteraturen redde klimaet?
- Klimabevidsthed er tilbage i dansk litteratur, ligesom den såkaldte økokritik er blevet en populær gren inden for litteraturvidenskaben. Men hvad kan digte og romaner gøre over for tørke i Sudan og smeltende is på Arktis?

Hvad litteraturen kan gøre
Er klimaspørgsmålet et smykke?
Et nyt natursyn

Tekst 2
Tekst 3
1. LBSN ING

Uddrag
Da digteren Caspar Eric sidste år udgav ’Nike’, langede han ud efter flere af de nyere danske økopoeter. Ifølge ham udfordrer de netop ikke noget, men forbliver i det sikre og sympatiske.

»Klimaspørgsmålet er blevet noget, man bare kan være optaget af, og det er også blevet et smykke i kunsten«, udtalte han i et interview i Information. Og kan der ikke være noget om det?

Nej, mener digter, oversætter og redaktør Andreas Vermehren Holm: Jeg synes, det er smagløst at gå ud at sige den slags. Det er et dybt nihilistisk udsagn, fordi det reducerer alt til, at man vil være noget ved musikken. Og det tager hverken klimakrisen eller alt det, vi kan gøre, seriøst.

Til gengæld kan Andreas Vermehren Holm godt være skeptisk over for den pessimisme, som for eksempel kommer til udtryk i Theis Ørntofts ’Digte 2014’. Faren er, mener han, at vi ender med intet at gøre, hvis vi svælger i afmægtigheden.

»Der er simpelthen ikke nogen grund til at være så bange for, at det, vi gør, ikke gør nogen forskel. Jeg synes ikke, vi kan tillade os at miste modet helt. Det er simpelthen for forkælet«.

Også han mener nemlig, at litteraturen kan gøre noget mod klimakrisen. Sidste år udgav han digtsamlingen ’Antropocæn kreatur’, og han har også været med til at redigere tidsskriftet Ny Jord – Tidsskrift for Naturkritik.

»Jeg mener, litteraturen er altafgørende, fordi sproget er altafgørende. Sproget definerer, hvordan vi oplever verden; hvad der er og ikke er i den«.

Andreas Vermehren Holm påstår, at det er en bestemt sprogbrug, som har gjort klimakrisen mulig. En sprogbrug, som skjuler verden i stedet for at vise den frem, som vi faktisk oplever den.»Et ord som

’dyr’, for eksempel, skjuler jo den skabning, som det betegner. Når jeg sidder her sammen med min hund«, fortæller han over telefonen, »så har jeg faktisk oplevelsen af, at vi er to væsener, der er i verden på fuldstændig lige vilkår.

Men så kalder jeg den et dyr, og så har jeg allerede skabt et oplevelsesmæssigt hierarki, som faktisk har fjernet mig fra min egen oplevelse«.

Litteraturen kan altså formidle den umiddelbare, sanselige oplevelse af omgivelserne, som ofte bliver skjult af sproget og derfor gør en uopmærksom behandling af dem mulig.

Det er digter Liv Sejrbo Lidegaard, som i 2015 udgav ’Fælleden’, enig i. Hun mener, at klimaets største fjende er en idé, som længe har præget den vestlige kultur, nemlig at vi mennesker først og fremmest erånd eller bevidsthed, og at vi bare er bundet til vores fysiske krop.

»Kroppen er det afhængige, det dødelige og det dyriske: Det i bund og grund ækle jordiske, som er blevet opfattet som modstykket til bevidstheden, eller sjælen, hvor mennesket er frit og evigt.

Men mennesket er også krop, og vi er derfor også natur. Og hvis vi hele tiden glemmer det, risikerer vi at skabe et veritabelt helvede for os selv.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu