Skoven som løsning på klimakrisen | Forsøg

Indholdsfortegnelse
Titel:
Formål:
Teori:
Hypoteser:
- Lysindfald:
- Jordens pH:
- Mikrobiel nedbrydning:
- Bunddække:
- Biomasse:
Procedure:
Resultater:
Data-/ efterbehandling:
- Biomasse:
- Lysindfald:
- Mikrobiel nedbrydning:
Fejlkilder og usikkerhed:
- Fejlkilder og usikkerhed:
- Jordens pH:
- Mikrobiel nedbrydning:
- Bunddække:
- Biomasse:
Diskussion:
- Lysindfald:
- Jordens pH:
- Mikrobiel nedbrydning:
- Bunddække:
- Biomasse:
Konklusion:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Teori:
Danmark er fyldt med forskellige levesteder for både planter og dyr, men skoven er dét sted hvor biodiversiteten er allerstørst.

Skoven er et stort økosystem med diverse fødekæder på kryds og tværs af dyre -og plantearterne.

Energi bliver ført rundt i skoven ved hjælp af disse fødekæder blandt dyrene, og fotosyntese blandt planter og træer.

Mangfoldigheden af dyr -og planteliv skyldes de mange forskellige habitater for de forskellige racer.

Et forfaldent træ kan f. eks. give liv til diverse biller, insekter og svampe, hvorimod der på den “åbne” skov giver liv til de større dyr som f.eks. rådyr.

Samtidig giver nåleskov planteliv, som ikke findes i en løvskov, og denne store diversitet, blandt dyre -og plantelivet, er det som skaber skovens fantastiske økosystem.

Boserup er en fredet skov, hvilket den har været siden 1980 hvor hele kattinge vig-området blev fredet for at bevare den smukke natur, og sjældne plantearter.

I 1989 blev folketinget enige om at landets skovareal skulle fordobles indefor de efterfølgene 80-100 år. udvidelsen er indtil nu kommet med bla.

Gulddysse skovene, og Himmelev skovene, og der plantes stadig mere ny skov.. Skoven er stadig en produktionsskov, men skovbruget er kombineret med en generelt hensyn til dyr- og plantelivet i skoven, samt aktiviteter, og naturoplevelser for skovens gæster.

Selvom at skoven er et af de vigtigste levesteder for dyr -og planteliv i Danmark, er vores generelle skovareal stadig meget lille i forhold til vores nabolande, som f.eks.

Sverige og Norge. Skovareal fylder 14% af hele Danmarks areal, og dette tal stiger stille og roligt, netop pga initiativer, som i Boserup skov.

De danske skove er bygget op af løv -og nåleskov, hvilket er to forskellige skovtyper, som fører til forskellige slags planter og dyr. Dette skaber en god biodiversitet i de danske skove.