• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1283

Indledning
Eventyr og historier har i årevis fungeret som et værdifuldt værktøj til at lære børn sociale normer, og en betydelig del af vores opdragelse er baseret på de moralske budskaber, vi finder i eventyr.

I disse eventyr triumfer det gode altid over det onde, og dyder som mod, generøsitet og flid bliver belønnet med rigdom, kærlighed og skønhed.

Eventyr indeholder en omfattende mængde læring, da de søger at forme vores adfærd og handlinger i overensstemmelse med deres morale, så vi harmonerer med samfundets normer og regler.

Det er naturligt for os at være imod, når en holdning eller leveregel bliver tvunget ned over os - dette ses tydeligt hos børn, der først finder interesse for et objekt, når de bliver strengt formanet om ikke at røre det.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I dette eventyr bliver hendes godhed rigeligt belønnet af de små mænd, der vælger at forære hende en række vidunderlige gaver.

For hver dag der går, bliver hun endnu smukkere, og når hun taler, falder guldstykker ud af hendes mund, som om hvert ord er en kostbar skat.

Som prikken over i'et bliver hun også velsignet med at få en konge som ægtemand. Dette eventyr illustrerer tydeligt begrebet "kalos kagathos", hvor hendes indre godhed resulterer i både ydre skønhed samt velstand og magt.

Men hendes voksende lykke og velsignelser fører også til en mere intens jalousi fra stedmoderen og stedsøsteren, der begærer de samme belønninger som mandens datter.

For at opnå det samme, sendes stedsøsteren afsted med kostbare pelse, kager og smørrebrød, og hun finder også vej til de små mænds hus.

Desværre afspejler stedsøsterens opførsel overfor de små mænd hendes grimme ydre karakter.

Hun er ubehøvlet, nærig og krævende, og det står i skarp kontrast til mandens datters ydmyghed og generøsitet.

”… hun nikkede ikke til dem, og uden at se sig til højre eller venstre eller sige goddag gik hun lige ind i stuen, satte sig ved ovnen og begyndte at spise sine kager.

’Giv os lidt med’ bad de små mænd, men hun svarede: ’Jeg kan virkelig ikke undvære noget, der er knap nok til mig selv.’(…)’Fej selv’ sagde hun, ’jeg er ikke jeres pige.’ Da hun mærkede at hun ikke fik noget, gik hun sin vej.” (s. 47, l. 1-7)