Indledning
Danskhed er et diffust begreb. Vi har i mange år været nogenlunde enige om, hvem der er dansk og hvem der ikke er, men for nogle år siden som effekt af indvandrerbølgen blev der behov for at redefinere begrebet, danskhed. Nogle mener, at der skal sættes krav for, hvem, der har ret til at kalde sig dansk mens andre mener, at det ville være at udelukke nogle. Netop dette dilemma beskæftiger Sune Lægaard sig med i teksten ”Derfor bliver vi aldrig enige om, hvad danskhed er” fra Relgion.dk d. 11/10-2016.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den helt centrale problemstilling i teksten er, at vi i stedet for at diskutere, hvad danskhed er for en størrelse, burde fokusere på, hvorfor vi overhovedet finder det nødvendigt at diskutere emnet.

På den ene side kan man give Sune Lægaard ret i dette, for vi har aldrig haft en klar definition på begrebet danskhed, men på den anden side mener jeg også, at det er okay at stille spørgsmål til begrebet, da Danmark gennem det seneste årti har ændret sig markant grundet den såkaldte indvandrerbølge, og dermed vil jeg mene, at det er helt naturligt, at mange begynder at diskutere og definere noget, der har stor betydning for deres hverdag.

Lægaard skriver, at vi næsten uden problemer kan klassificere, hvem, der er danske, men at problemet opstår, når vi skal begrunde, hvorfor de er det. Flere er enige om, at det, der kendetegner danskhed er, at man kan tale sproget, har dansk statsborgerskab og har boet i landet et vist antal år.

Disse mener jeg er nogle intetsigende krav, for jeg synes, at det at være dansk dækker over meget mere end at kunne svare på snoldede spørgsmål såsom; hvordan Europa-Parlamentets medlemmer grupperer sig og hvilket parti Uffe Elbæk er formand for, samt mange flere som ingen gennemsnitsdansker nogensinde ville kunne svare på.

For desuden mener jeg heller ikke, at antallet af år man har boet i et land burde definere, hvem man er og hvor dansk man er. Det burde i stedet handle om graden af indsats som man har ydet i de år man har befundet sig i landet.

Kan det lade sig gøre at definere danskhed set fra et historisk perspektiv?