Indledning
Den danske befolkning er traditionelt set kendt for sin særlige humor, sarkasme og ironi. Alligevel er der i det senmoderne samfund opstået en hårfin grænse mellem humorisme og diskrimination.
En grænse der bl.a. skyldes, at vi lever i et dynamisk samfund, hvor de traditionelle kønsroller efterhånden bliver indhentet af de moderne og mere udviskede kønsstereotyper.
Samtidigt blomstrer den teknologisk udvikling, så det i dag er nemmere end nogensinde før at reklamere til et bredt publikum.
Dette er faktorer, som har lagt basis for den kontroversielle debat om hvornår kønssterotypiske reklamer er humoristiske og hvornår de er diskriminerende?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
På den ene side ses nemlig erhvervsdrivende aktører, der ihærdigt kæmper for at beskytte butikkernes frihed til i deres egne øjne at lave humoristiske kønsterotypoiske reklamer.
Til forskel for den anden side, der består af foreninger og enkeltpersoner, som modkæmper det stigende antal af kønsdisterotypiske reklamer, da de i deres øjne både spreder et diskriminerende og forkvaklet syn på kønnene.
Reklamer er til for at skabe opmærksomhed, og overbevise en målgruppe om at købe et produkt eller en ydelse.
Til dette er særligt de sociale medier en god platform, da de sociale medier gør det nemt at sprede reklamen og dens budskab ud til en stor og mangfoldig gruppe mennesker.
Dog ses der i slutningen af det senmoderne samfund en udvikling i folks tolerance til disse reklamer, hvilket især kommer til udtryk i store debatter på de sociale medier og i den almindelige dagligdag. Et emne der bl.a. er overvejende debatteret, er de såkaldte kønsstereotyper i reklamer.
Det at skabe nogle humoristiske og til tider naturlige uligheder mellem kønnene, falder nemlig sjældent i god jord hos alle. Her er der særligt tale om stereotyperne vedrørende de to dominerende køn mænd og kvinder.
Skriv et svar