Indledning
Må børne-tv overordnet set kun handle om blomster, bamser eller animerede dyr, eller er der egentlig en grænse for, hvad tv-underholdning for børn må handle om?
Det er svært at konkludere på dette, når man ser DR Ramasjangs nye serie; ”John Dillermand”, som handler om en mand med en ustyrlig og lang diller.
På den ene side - er det ikke et stort forarbejde, som er blevet lavet med fokus på blandt andet Sex og Samfund, som de fleste børn bliver introduceret til i en tidlig alder?
Men på den anden side, er det ikke dybt forkasteligt og skandaløst, at unge børn skal se på voksnes diller?
Dette er helt klart en diskussion, som stadig er i gang, da mange går i kog hver gang de ser dette, hvorimod andre mener, at det ikke er skadeligt for børn.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Mange har udtrykket deres vrede og frustrationer, men på den anden side, er egentlig en mand med en lang diller interessant og sjovt for børnene?
”Vi er meget glade for denne serie, og vi har lavet et stort forarbejde” lyder det fra DR, hvor de er utrolig overrasket over, at serien har skabt vrede forældre og en enorm kritik blandt folk.
Udover denne kritik mener de således, at der også har været ”forældre, der roser den”, og at mange unge børn er glade for den.
Hele idéen bag denne serie kommer fra animationsinstruktøren Jacob Ley, der selv er far til to piger på syv og ti år og en dreng på fire år.
Hele hans formål med denne serie, var netop at bruge John Diller mand figuren til at få børns opmærksomhed.
Han ville inddrage lidt sjov og pinlighed i serien, og ifølge ham, har det været sjovt for børnene.
Denne pinlighed kunne han bruge til at forbinde dette med kroppens anatomi, på en måde hvor det netop ikke blev seksualiseret.
Derudover ville han tilknytte pinlighed, følelser og det lidt sjove med kroppen, på en måde hvor han løsriver den skam, man har for kroppe og kønsdelle.
Og hvad viser egentlig dette os så om vores måde at tage imod serien? Spørgsmålet er dog også, om han egentlig har ret, i at mange har taget pænt imod serien.
”Vi har set programmet i går og i dag, og vi er vilde med det. Både store og små” lyder det fra den kvinde, hvorimod en anden kvinde også skriver at; ”Herhjemme tager vi det, for hvad det er - et sjovt børneprogram, som man kan se, hvis man har lyst”.
Samlet set er diskussionen om denne serie ikke et spørgsmål om, man egentlig synes at den er sjov eller ikke, men det er mere det, at samfundet indlærer en mandsdomineret adfærd i børne-tv.
Kønsforsker Christian Groes mener nemlig, at serien gør denne fejl ”at kun fokusere ensporet på dilleren”.
Og så kan man spørge sig selv; hvilke perspektiver tegne dette for fremtiden? I bund og grund er det helt klart med til at give et endnu snævret syn mellem kønnene.
Skriv et svar