Indledning
”Kartofler, kød og noget grønt” er en novelle skrevet af Julia Butschkow (f. 1978), udgivet i Novellesamlingen ”Der er ingen bjerge i Danmark” i 2011.
I novellen gennemlever vi en del af en tilsyneladende normal dag i en lesbisk kvindes liv. Dog med en afvigelse.
Hun har købt en frakke, som hun ved, ægtefællen, Eva, ikke vil kunne lide, hvilket hun normalt aldrig gør. Selvom der ikke er mange informationer om jeget, fortæller hendes handlinger og tanker meget om hendes identitet
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jegets identitet skildres primært gennem hendes handlinger og overvejelser, fordi man ikke får særlig meget at vide om det ydre. Hun er lesbisk og gift med kvinden Eva: ”Eva og jeg blev viet på rådhuset”.
Hun er midaldrende, eller i hvert fald ikke helt ung længere: ”vi syntes det ville virke lidt for skolepigeagtigt hvis to voksne kvinder på vores alder gik rundt, hånd i hånd”.At kvinden ikke har noget navn, kan desuden være med til at pege på, at hun er forholdsvis anonym (fx at hun ikke har en fast identitet).
Hun går til yoga ”det er kun fordi jeg har været til yoga, siger jeg”. Dette kan skyldes et ønske om, at hun gerne vil fremstå som en kvinde, der er fyldt med overskud og indre ro, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet.
Yoga er desuden blevet en populær ”sport” inden for de seneste år, og derfor kan det være et udtryk for, at kvinden gerne vil virke moderne og lidt anderledes.Kvinden handler i Magasin, hvilket understreges flere gange.
Skriv et svar