Indledning
Vi har alle prøvet en varm sommerdag på Dyrehavsbakken, at blive mødt af en slidt, hærget og hjemløs ældre mand idet vi står ved indgangen, glade og forventningsfulde til en hyggeligt dag.
Den hærgede og slidte mand forsøger med depression i øjnene, at sælge os magasinet Hus Forbi.
Vi nægter, at lade det ødelægge en hyggelig dag og prøver derfor selv desperat at lade tankerne løbe hen på noget andet og faktisk vende den anden kind til.
Forestil dig så, at du er på vej ind i Kvickly, med lidt mindre overskud, og dér står han igen. Den hjemløse mand.
Med begrænset energi, hvilket resulterer i lidt for lidt barmhjertighed, kan man hurtig komme til at blive smågnaven, fordomsfuld og tænke:
“Ethvert tilfældigt skravl får vel for fanden bistandshjælp eller kontanthjælp eller starthjælp eller hvad sådan noget ellers bliver kaldt, i det her lorteland og både de hjemløse
de psykisk syge, indvandrerne og alle de andre nasser på velfærdsstaten og på de folk, der fandeme gør et hæderligt stykke arbejde for det daglige brød”1 - Sådan tænker hovedpersonen John i hvert fald, når han ser en hjemløs sælge Hus Forbi foran Kvickly.
Men hvordan kan det være, at man, ligesom John, kan få sig selv til at tænke sådan om en harmløs mand, som jo egentlig bare forsøger at sælge en vare?
Dette er en af hovedemnerne i novellen Frugt, hvor man følger hovedpersonen, Johns, udvikling. Denne udvikling ender med, at være altafgørende for hans syn på socialt udsatte.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dette viser hvordan de mindste ting, får John op i det røde felt. Det samme gælder Johns syn på hjemløse og andre socialt udsatte.
Dette syn udvikler sig dog i løbet af novellen. Stille og roligt udvikler Johns negative tilgang til livet sig.
Det første tegn på Johns udvikling ses, da han ubevidst lægger en kirsebær bakke ned i sin indkøbskurv.
Her bryder John sin usunde livsstil og madvaner. Dernæst fortsætter udviklingen, da John ser den hjemløse Hus Forbi sælger i øjnene.
“Men hans øjne, det slår John, da han låser sin cykel op, den hjemløses øjne lyste mere end øjne normalt gør, blikket var intenst, nærmest vanvittigt lysende, og det gjorde et eller andet ved John at se ind i de øjne, det gjorde i hvert fald, at han selv sænkede blikket.”3
Noget i de øjne vækkede en ny følelse i John, en følelse af medlidenhed og medfølelse.
De mindede ham om Lillebrian fra folkeskolen, Lillebrian som John mobbede i de mindre klasser, Lillebrian som selv var socialt udsat.
Her begynder Johns udvikling for alvor, at skinne igennem og det er også vendepunktet i novellen.
Muligvis oplever John langt om længe den dårlige samvittighed i kroppen, efter alt han har udsat Lillebrian for, og erkender at det er på tide at bryde det mønster som John længe har levet i. Senere i novellen ser John nogle frugter, som også er en del af Johns udvikling.
De ser anderledes ud. “John overvejer, om det er ved at slå klik for ham, om han har fået et hedeslag, han kan slet ikke genkende sig selv.”4 Her bekræfter John også selv sinudvikling, og virker nærmest lidt skræmt over den.
Alligevel køber John de lysende frugter og andre lækkerier hos grønthandleren, som skal gives til den hjemløse mand.
Det at John vil være hjælpsom og give mad til den hjemløse står i stor kontrast til Johns person i begyndelsen og viser tydeligt, hvordan udviklingen i sidste ende har gjort John til et bedre- og mere positivt menneske.
Frugten i novellen kan derfor, på baggrund af ovenstående, være et symbol på Johns positive udvikling.
Frugten står også i modsætning til Johns tidligere usunde madvaner og er derfor både et symbol for personlig- og helbredsmæssig udvikling i novellen.
“Måske er det bare lyset, solen på den skyfri himmel, han synes i hvert fald, at farverne er mere tydelige, end farverne på frugter sædvanligvis er”.5
At frugterne er mere lyse end de plejer, kan også symbolisere, at nu! lyser Johns verden mere op og John selv lyser mere op idet han bliver et bedre menneske.
Skriv et svar