Indledning
“Nothing is impossible” (s. 80 l. 27). Dette er et essentielt budskab i samtidsnovellen ”Kartofler, kød, noget grønt” af Julia Butschkow fra 2011.
I novellen gennemlever vi en del af en tilsyneladende normal dag i en lesbisk kvindes liv - dog med en afvigelse, for hun har købt en frakke, som hun ved hendes ægtefælle, Eva, ikke vil kunne lide, hvilket hun normalt aldrig gør.
Da hun skal have syet den nyindkøbte frakke ind hos skrædderen, viser det sig, at hun finder den mandlige skrædder lidt mere elskværdig end højst nødvendigt.
Kan hun begynde at se andre muligheder i sit liv end at synke hen i normalitet ved at spise kartofler, kød og noget grønt?
Uddrag
Hvis man skulle perspektivere til en anden tekst som forholder sig til normalitet og normkritik, ville ”BARNDOM” af Yahya Hassan være et godt bud.
Digtet handler om Yahya Hassans voldsomme og hårde barndom. Hans frygt for en far, der mishandler sine fem børn, udvikler sig til had. Had til Islam.
I digtet er de fem søskende linet op på række, hvorefter de så bliver afstraffet en efter en. Om der er nogen bestemt grund til afstraffelsen, eller om det blot er en del af den islamistiske opvækst, vides ikke.
Han fortæller om slag, skrig og om lyden når slagene rammer, som han selv mange år efter, vil kunne høre, når han tænker tilbage på det.
At moderen også lever i frygt og sympatiserer med sine børn ses, da hun taber tallerkener i opgangen. Og det tyder på, at hun er bange og nervøs.
Både på hendes børns vegne, men også for hvad faderen kan finde på at gøre ved hende. Hun kan ikke lide det, der foregår, men hun er for bange til at forlade ham, da deres tro ikke tillader det.
Skriv et svar