Indledning
I nutidens vidensamfund/informationssamfund tænker de fleste ikke over, hvilken indflydelse miljøfremmede stoffer har på naturen.
Miljøfremmede stoffer kan være med til at ændre miljøet. Vil man f.eks. have en afgrøde der er fri for insekter, kunne et insekticid være en mulighed. Til at fjerne ukrudt benyttes diverse herbicider.
Der findes mange forskellige pesticider som har vær deres virkning. Diverse sprøjtemidler anses for at misdanne kønsorganerne , samt forplantningsevnen, så om sprøjtemiddel er optimalt at er et omdiskuteret emne.
Grunden til at der bliver diskuteret meget om sprøjtemidler skyldes at mange grøntsager samt frugter som folk spiser, bliver sprøjtet.
Pesticider er økonomisk et godt valg for de fleste landmænd. Pesticider har både fordele og ulemper som vi vil diskutere. I denne rapport vil vi belyse, hvilke effekter Round Up
ethanol samt CuSO4 har på karses vækst. Derudover vil vi komme ind på hvilke af stofferne der har størst skadevirkning ved den mængde der bliver tilsat under forsøget.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Formål 3
Hypotese 3
Teori 3-7
Materialer 7-8
Fremgangsmåde 8-9
Fejlkilder og måleusikkerheder 10
Resultater 10-13
Diskussion 13-15
Konklusion 16-16
Perspektivering 16
Kildeliste 17-17
Bilag 18-18
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Herbicider
Nogle plantehormonmidler som f.eks. 2,4-D samt MCPA blev for første gang produceret under 2. verdenskrig.
Stofferne er blevet anvendt i Danmark siden 50’erne. Grunden til at herbicider kaldes for hormonmidler skyldes at de har samme funktion som planternes egne auksiner.
Ved at sprøjte planterne med hormonmidler, vil væksten af de overjordiske dele stimuleres, så rødderne ikke kan følge med. Dette medfører at planten dør.
Midlerne blev hyppigt brugt i korn. Dette skyldes at enkimbladede planter, som korn næsten er ufølsomme for stofferne. Derimod er tokimbladede som f.eks. ukrudt, roer samt raps følsomme for stofferne.
Insekticid + +
Insekticid er et andet ord for et insektbekæmpelsesmiddel. Insekticider bliver benyttet mod småkravl på fødevarer, landbrugsafgrøder, prydplanter og gavntømmer.
Giftstofferne virker dog ikke kun mod insekter, men er også farlige for dyr og mennesker, da der med den passende mængde gift, da udsatte dyr og mennesker kan danne mutationer, få allergi eller kræft.
Det berygtede insekticid, DDT, er et godt eksempel på dette. I mange år blev det sprøjtet på praktisk talt hvad som helst, da det var bevist at DDT var meget giftigt for insekter, men ikke ’akut’ giftigt for mennesker.
Det tager dog meget lang tid for naturen at nedbryde DDT, så efter nogle år, kunne man se konsekvenserne af det store forbrug, eftersom DDT havde ophobet sig i mennesker, dyr og naturen.
Fødselsdefekter, resistens og celleforandringer var blot nogle af de efterfølgende sideeffekter. Der findes heldigvis andre miljøvenlige måder at bekæmpe insekter på f.eks. ved at gøre brug insekternes naturlige fjender i mod dem eller brug af resistente afgrøder.
Fungicider
Fungicider er en fællesbetegnelse for svampedræbende midler, der kan bekæmpe og forebygge svampeangreb, især på afgrøder.
Ved anvendelse af specifikke bekæmpelsesmidler i svampeudryddelsen udnyttes det forhold, at kemiske forbindelser er ugiftige over for kulturplanterne, men giftige over for svampene.
Før tilsvarende midler kan anvendes til behandling af spiselige afgrøder, skal deres virkning på mennesker og dyr eftervises, ligesom midlernes evne til at nedbrydes samt hastigheden, hvormed nedbrydningen foregår.
LD50-værdi
Det er ikke alle pesticider der er lige giftige. Af den grund kan man måle pesticidernes akutte giftighed her benyttes LD50-værdi.
LD50-værdi opgives i mg/kg, som svarer til mg pr. kg kropsvægt. Den givende værdi angiver den mængde gift der skal til for at slå 50 % af forsøgsdyrene ihjel efter en specifik tid.
Hyppigst varer forsøget i et døgn. Til forsøget bruges der normalt rotter samt mus. Følgende tabel illustrerer eksempler på pesticidernes LD50. Ved forsøget er alle giftstoffer indtaget gennem munden10 :
Skriv et svar