Indholdsfortegnelse
Formål 3
Hypotese 3
Teori 3
Fremgangsmåde 5
Materialeliste 8
Resultater 9
Diskussion 10
Konklusion 11

Uddrag
Formål
Formålet ved direkte ELISA er at undersøge om en af testpersonerne har COVID, ved en enkel test.

Hvor formålet ved indirekte ELISA er at undersøge om en af testpersonerne har HIV, ved at lave en tripletest.

Hypotese
Vi forventer at vi tydeligt kan se om testen er positiv eller negativ, samt hvilken af testpersonerne der har den pågældende virus, som vi tester for.

Teori
Ved miljøanalyse anvendes specielle enzymatiske aktiviteter, også kendt som ELISA (enzyme-linked immunosorbent assay).

Princippet er, at enzymet er kovalent bundet til antistoffet eller antigenet i form af et enzymkonjugat uden at ændre på stoffet.

Efter reaktionen mellem antigenet og antistoffet kan der tilsættes et substrat, som spaltes eller bindes til enzymet for at frembringe en målbar farvereaktion.

Der er forskellige principper i ELISA-metoder. Der er to typer ELISA, direkte eller indirekte, og kan opdeles i konkurrencedygtige eller ikke-konkurrerende.

Ved direkte ELISA er antistoffet bundet, mens det ved indirekte ELISA er antigenet. I den konkurrerende type tilsættes enzymbundet antistof eller enzymbundet antigen til prøven

mens den ikke-konkurrerende type kun er prøven. Der kan således være en direkte kompetitiv ELISA, en indirekte kompetitiv ELISA eller en direkte ikke-kompetitiv ELISA og en indirekte ikke-kompetitiv ELISA. indirekte ELISA

En indirekte ELISA-test viser, om en blodprøve indeholder antistoffer mod specifikke patogene bakterier eller vira (dvs. mod specifikke patogene organismer).

Antistoffer dannes af immunsystemet, hvis kroppen opdager tilstedeværelsen af et patogen i blodet. Antistoffer vil derfor kun være til stede

hvis forsøgspersonen er blevet smittet med patogenet på et tidspunkt (eller hvis personen er blevet vaccineret mod patogenet).

Efter at immunsystemet besejrer patogenet, dannes antistoffer i stort antal og forbliver i blodet i en periode. En indirekte ELISA-test kan derfor udføres, selvom forsøgspersonen har været inficeret med patogenet i nogen tid.

Indirekte ELISA adskiller sig på denne måde fra direkte ELISA, som påviser antigen og skal udføres, mens patogenet stadig er til stede i patienten.

Antistoffer
antistof

Antistoffer er proteiner produceret af immunsystemet. De kan specifikt binde - ofte fremmede - molekyler (antigener).

Antistoffer spiller en afgørende rolle i forsvaret mod infektion. Der er millioner i kroppen. forskellige antistoffer, så immunsystemet har en enorm kapacitet til at reagere.

Den biokemiske betegnelse for antistoffer er immunoglobulin (Ig for kort); et ældre navn er gammaglobulin.

Hos mennesker er de opdelt i fem klasser: IgA, IgG, IgM, IgD og IgE. De har alle en fælles Y-formet grundstruktur, bestående af to tunge og to lette aminosyrekæder.

I grundstrukturen er der to identiske antigenbindingssteder, placeret ved de to spidser af Y; i denne region adskiller et antistof sig i dets aminosyresammensætning

hvilket bestemmer deres forskellige antigenbindende evner. Antigenbindingssteder danner lommer eller kløfter, hvori antigener kan bindes, når den molekylære struktur binder sammen.

Biologiske effekter af antigenbindingen udløses via antistofmolekylets anden ende.

Antigener
Et antigen er et molekyle, der er til stede på overfladen af de fleste celler og mikroorganismer, såsom vira og bakterier.

Antigener er unikke for en specifik celletype og tjener som et ID for kroppens immunsystem.

Kroppens immunsystem bruger antigener til at adskille kroppens egne celler fra fremmede mikrober, identificere og hurtigt angribe mikrober, som kroppen tidligere har været udsat for at bekæmpe infektion og sygdom med.

Når kroppen kommer i kontakt med en mikroorganisme, såsom en virus eller en bakterie, kigger specifikke celler fra kroppens immunsystem på dets antigener for at afgøre

om det tilhører kroppens egne celler, eller er ukendt. Hvis kroppen har set antigenet før og fastslår, at det er en trussel, vil det straks udløse en reaktion, der angriber mikroben, så kroppen ikke bliver syg.