Indholdsfortegnelse
Formål 2
Teori 2
Hypotese 3
Materialer og metode 3
- Materialer 3
- Metode 4
Resultater og resultatbehandling 5
Diskussion 6
Konklusion 6
Referenceliste 7

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
Formålet med denne virtuelle ELISA-test, er at undersøge tre personers blod for antistoffer mod sygdommen, Systemisk lupus erytematosus (SLE).

Teori
Immunsystemet består af det uspecifikke immunforsvar og det specifikke immunforsvar.

Det uspecifikke immunforsvar er medfødt og består af huden, slimhinder, makrofager og kroppens evne til at få feber.

Alt dette er med til at forhindre fremmede mikroorganismer i at trænge ind i kroppen, dog er der mulighed for at de kan komme ind i kroppen, hvis man får et åbent sår her er barriaren nemlig brudt.

Her findes leukocytter nemlig de hvide blodlegemer, de kan inddeles i tre granulocytter, lymfocytter og monocytter.

Monocytter kan omdannes til makrofager der beskytter kroppen mod fremmede mikroorganismer og samtidig kan fjerne beskadigede celler.

Makrofager kan optage andre celler under fagocytose. Det sker ved at makrofagens cellemembran krænges indad, sådan så der bliver dannet en vesikel med det der skal fagocyteres.

Dette kan være en bakterie. Inde i makrofagen er der lysosomer som nedbryder bakterien. Antigenerne fra bakterien bliver fremvist af makrofagen ved hjælp af vævstypemolekyle II som er på overfladen af makrofagen.

Når antigenerne bliver fremvist, sætter det i gang i det specifikke forsvar. Cellerne i det specifikke forsvar bliver dannet på samme måde som makrofagerne, fra stamceller i knoglemarven.

Stamcellerne her kan blive differentieret til lymfocytstamceller, som kan differentieres videre til B-lymfocytter og T-lymfocytter.

T-lymfocytterne modnes i kirtlen thymus og her kan T-lymfocytterne enten blive til T-hjælpceller eller T-dræberceller.

Når en makrofag udstiller et antigen, bliver T-hjælpcellerne tiltrukket og binder sig til antigenet med den receptor de har på overfladen

samt CD4-receptoren som sikre forbindelsen mellem den antigenpræsenterede celle og T-hjælpecellen.

CD4 udskiller et stof som aktiverer T-dræbercellen, der angriber inficerede celler og ødelægger dem, og på den måde går det fremmede mikroorganisme til grunde.

T-hjælpecellen aktiverer B-lymfocytten ved at udskille forskellige cytokiner. B-lymfocytterne fremstiller antistoffer som reagerer med et specifikt antigen.

De aktiverede B-lymfocytter kan dele sig og blive til stamceller, der producerer millioner af antistoffer og til hukommelses celler der husker de antigener kroppen har påvirket på før.

De mange antistoffer produceret af plasmacellerne binder sig straks til antigener på overfladen af bakterien og dette får fagocytterne til at reagere på at der er noget der skal nedbrydes.

B-lymfocytternes antistoffer bliver opdelt i fem typer, IgA, IgD, IgE, IgD og IgM. Disse typer af antistoffer bliver produceret forskellige steder, og bliver trigget af forskellige infektioner.