Indledning
Formålet med denne øvelse er at demonstrere hvordan ELISA-testen benyttes til at diagnosticere en given smitsom sygdom, ved brug af antistoffer.
I denne øvelse undersøger vi mere præcist den såkaldte Epstein barr virus, som forsager Mononukleose bedre kendt som kyssesyge
Indholdsfortegnelse
Teori
Hvad er ELISA-test
Apparatur og kemikaliefortegnelse
Fremgangsmåde
Fjernelse af væske og vaskning af brøndende
Hypoteser
Efterbehandling og diskussion
Hvad er de to livscyklussers strategi af EBV? Hvor langtid kan de hver tage?
Nævn mindst tre udfordringer forskere møder, når de skal bestemme en virus, som en kræftvirus?
Hvad er ELISA? Kort beskriv meningen af de følgende opløsninger brugt i en ELISA: Antigen, vaskebuffer, første antistof, anden antistof og substrat
Hvorfor skifter serumprøverne fra EBV med syge patienter farve, mens de raske patienter farver forbliver klar?
Fejlkilder
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Teori
9/10 personer har haft den såkaldte epstein bar virus inden de rammer voksenalderen.
Bliver man inficeret med Epstein barr virus, opstår hvad vi på dansk kalder Mononukleose bedre kendt som kyssesyge.
Epstein barr virus’ Viruspartikel er omkring 122–180 nm i diameter og består af en dobbeltstrenget DNA med basepar nok til at kode for 200 gener.
DNA’et er omgivet af en 20-kantet nucleocapsid af protein. Denne kapsel er omgivet af protein og RNA, dette kaldes tegument, og er indesluttet i en membran af lipider og glycoproteiner.
Epstein-Barr-virus, EBV, er en del af herpesvirus-familien. Og har da samme replikations strategi, i og med virussen både kan optræde kronisk eller inaktivt.
Som før skrevet er EBV en meget normal virus verden over. Og man siger at >90% af alle voksne har haft denne virus.
Når en person får denne virus, udtrykkes det som hvad vi på dansk kalder Mononukleose, men de fleste kender det bedst som kyssesyge.
Navnet kyssesyge er givet fordi, EBV-virussen smitter ved direkte kontakt, hvor spyt forekommer som en af de store syndere. Virussen kan dog også smitte igennem, tåre, snot, blod og sæd.
Når virussen er kommet ind i kroppen, opsøger den epitelcellerne i svælget og/eller b-cellerne (hvide blodlegemer) i immunforsvaret.
Når virussen har fundet sig en af disse celler, smelter virussen sammen med værtscellen, og afgiver da sit DNA til værtscellen, og her starter virussens livscyklus.
Når man er inficeret med EBV, går der oftest 4-7 uger før symptomerne viser sig, hvis de overhovedet viser sig. de fleste tilfælde af kyssesyge er nemlig oftest uden symptomer.
Dette er oftest i de tilfælde hvor det er små børn der inficeres med virusset. De er oftest symptomfri i og med deres immunsystem ikke har udviklet sig endnu, og da ikke ved hvordan det hurtigt skal reagere på den ubudne gæst.
Hvis man derimod får symptomer på sygdommen, kan de optræde på forskellige måder, oftest optræder sygdommen oftest mild til en start, hvor man føler sig træt, har madlede, kulderystelser, hovedpine og føler sig alment syg.
Man får derefter ondt i halsen, høj feber og hævede lymfekirtler på halsen. Kyssesyge kan også medføre infektion i lever og milt, og med dette følger nogle forbehold, da dette kan gå hen og blive farligt.
Man anbefaler da at man er tilbageholdende med alkohol, så længe der er en påvirkning af leveren. Det anbefales også at man skal være forsigtig med hård fysisk aktivitet, så længe man føler sig i dårlig form, eller så længe lever og milt er forstørret.
Der går som regel 2-4 uger efter den akutte sygdomsperiode, før man kan genoptage sine almindelige dagligdags aktiviteter.
Skriv et svar