• Biologi
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1705

Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Hypotese
Materialer til forsøget
Udførsel
Resultater
Databehandling/Diskussion
Fejlkilder
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Immunforsvaret: er kroppens forsvar mod virus, bakterier og alle indtrængende mikroorganismer som er dårlige for kroppen. Immunforsvaret deles op i 2 dele den medførte eller uspecifikke forsvar, og den erhvervede eller specifikke immunforsvar.

Det uspecifikke forsvare består af fysiske barriere (for eksempel hud, slimhinder, tårevæske, spyt og urin) og kemiske barriere (for eksempel enzymer, serumproteiner og slim, der findes på overfladen af diverse celler), samt en cellulær del og en ikke- cellulær del.

Den cellulære del består af: Naturlige dræberceller (NK-celler), som har en hukommelse og som dræber celler der er inficeret med virus. Neutra file granulocytter, som slår mikroorganismer ihjel ved hjælpe af fagocytose (”æde”). Makrofager, som genkender mikroorganismer med sine receptorer og indleder det akutte inflammatoriske respons.

Dendritceller som nedbryder mikroorganismer og migrerer til lymfeknuder og præsenterer antigenerne til T-cellerne som bliver aktiveret.

Den ikke-cellulære del består af komplementsystemet, som er proteiner opløst i blodplasma som aktiverer NK-celler til at angribe fremmede mikroorganismer. Det specifikke immunforsvar som reagerer på specifikke antigener og husker dem, men er langsom iforhold til den uspecifikke, og den består af T-celler, herunder T- cytotoksiske celler (CD8+ celler) og T-hjælper celler (CD4+ celler) og B-celler, herunder plasmaceller og hukommelsesceller.

B-celler kan blive til plasmaceller ved aktivering og producerer antistoffer, der er proteiner med evne til at binde antigener, dvs. til at binde kropsfremmede stoffer.

Antistoffer kaldes også immunoglobuliner (Ig). Immunsystemet er et eksempel på, hvordan forskellige celletyper kan samarbejde om at sikre, at organismen kan overleve et angreb fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Der er udviklet mange forskellige laboratorieteknikker som er baseret på immunologiske principper, bl.a. ELISA test.