Indledning
Med tiden, foretages der en masse ændringer i verden, og der sker udvikling i forbindelse med normer, regler, traditioner osv. I Middelalderen var der mange normer, regler, samfundsforhold, og traditioner der ikke blev videreført til dags dato.
På den anden side var der også en del af dem som blev videreført til dags dato og stadig udføres blandt borgerne i Danmark som f.eks. at tage i kirken.
Jeg sætter fokus på kærlighedens vilkår i middelalderen, og hvordan det ændrer sig gennem tiden. Der bliver taget sat fokus på ægteskaber, kærlighed, og dens vilkår i middelalderen. Jeg vil analysere folkevisen Ebbe skammelsøn.
Jeg vil sidst i opgaven perspektivere middelalderen med 1800-tallet, hvor jeg danner et overblik over hvordan tiden har ændret sig i forbindelse med kærlighedens vilkår.
Jeg vil svare på problemformuleringen, ved at gøre de nedstående ting i opgaven:
• Redegør – med inddragelse af relevante historiske kilder – for de centrale samfundsforhold og for kærlighedens vilkår i (Middelalderen / Oplysningstiden / 1800-tallet).
• Analysér (danskfaglig tekst) med fokus på, hvordan kærlighedens vilkår fremstilles. Foretag i den forbindelse en litteraturhistorisk indplacering af teksten.
• Vurdér tværfagligt hvordan kærlighedens vilkår forandres mellem (Middelalderen / Oplysningstiden / 1800-tallet) og (Middelalderen / Oplysningstiden / 1800-tallet)
Indholdsfortegnelse
Indledning og problemformulering 3
Redegørelse for middelalderen og samfundsforholdene 4
Analyse af Ebbe Skammelsøn 5
Vurdering 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der bemærkes yderligere, at folkevisen er fortalt i 3. person, da fortælleren har overblik over alle personerne i fortællingen, hvilket kan illustreres med følgende citat: ”Sin ene Søster gav han Guldbrase paa Bryst, den anden Guldring paa Haand” (Strofe. 15, L. 1-2).
Af citatet fremgår bl.a. ordbrug som ”han”, hvorfor det er klart at handlingen er fortalt i 3. person. Der er gjort brug af den observerende fortæller, da historien blot illustrerer hvad der sker på momentet, men inddrager ikke følelser.
Dermed osom en ”flue på væggen” ved blot at observere hvad der foregår. Brug af fortæller har en effekt på læseren, da læseren i dette tilfælde er nødt til at fortolke teksten og forstå personerne ud fra hvad der bliver fortalt.
Skriv et svar