Indholdsfortegnelse
Kapitel 1- Ideologi
- Hvad er en ideologi?
- Ideologier
- Liberalismen:
a. Personlig frihed
b. Økonomisk frihed
- Der findes bløde og hårde liberalister
- Socialismen:
- Socialliberalisme
- Konservatisme

Andre ideologier
- Nationalisme
- Racisme
- Islamisme
- Populisme
- Nazisme

Spørgsmål til ideologierne:
a. Hvad forstår man ved en ideologi?
b. Hvad er de vigtigste tanker i liberalismen?
c. Hvad forstår man ved en 'blød' liberalist'?
d. Hvorfor opstod socialismen?
e. Hvad er hovedtankerne i socialismen?

Kapitel 2 - De politiske partier
- Enhedslisten (Ø)
- Socialistisk Folkeparti (F)
- Socialdemokratiet (A)
- Alternativet (Å)
- Det Radikale Venstre (B)
- Liberal Alliance (I)
- Det Konservative Folkeparti (C)
- Venstre (V)
- Dansk Folkeparti (O)
- Nye Borgerlige (D)
- Inddeling efter ideologipolitik
- Inddeling efter fordelingspolitik
- Inddeling efter værdipolitik
- Inddeling efter magtpolitik
- Partierne og EU
- Partiernes historie:

Kapitel 3 - Politisk deltagelse og vælgeradfærd
3.1 Politisk deltagelse
● Politisk deltagelse gennem institutioner
- Marginalvælger
- Kernevælger
● Politisk deltagelse i konkrete situationer
- Boykot
- Lobbyisme

Kapitel 4 - Styreformer
4.1 Anarki, diktatur og demokrati
- Anarki
- Diktatur
- Demokrati
4.2 Demokratiformer
- Direkte demokrati
- Repræsentativt demokrati
4.3 Demokratiopfattelser
- Konkurrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati
4.4 Krav til et godt demokrati
Andre styreformer
● Hvad er monarki?
● Hvad er et teokrati?
● Hvad forstår man ved et étparti-system?
a. Hvad er forskellen på direkte demokrati og repræsentativt demokrati?
b. Hvad synes du, vi skulle have folkeafstemninger om i Danmark? (Begrund)

Kapitel 5 - Grundloven og magtens tredeling
5.1 Grundloven
- Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
● Civile rettigheder:
● Politiske rettigheder:
● Sociale rettigheder:
Magtens tredeling
5.2 Valg til Folketinget
- Valgret og valgbarhed
- Opstilling til Folketinget
- Løsgænger:
- Folketingsvalg
- Spærregrænse:
5.3 Folketingets opgaver
- Ligestillingsloven – Et eksempel på dansk lovgivning
- Folketingets kontrol af regeringen
5.4 Regeringen
- Regeringsafgang og regeringsdannelse
- Dronningerunde
- Regeringstyper
- Regeringens opgaver
5.5 EU og lovgivningen i Danmark
- Direktiver og forordninger
- Forordning
- Direktiv
5.6 Retssystemet
- Domstolenes opgaver
- Civile sager
- Straffesager
- Retssikkerhed

Kapitel 6 - Medier
6.1 Medier og politik
- Ulemper ved medialiseringen
- Avisernes politiske holdninger
6.2 mediernes rolle i demokratiet
6.3 Mediebilledet i dag
- Fra afsender til modtagernyheder
- Kanyleteorien:
- To-trinshypotesen:
- Referencemodellen:
- Det postfaktuelle samfund?
6.4 De sociale medier
- Sociale medier og politik
- Demokratiske perspektiver

Kapitel 8 - Socialisering og identitetsdannelse
8. Socialisering og identitetsdannelse
- Sociologi
8.1 Typer af socialisering
- Primær socialisering
- Sekundær socialisering
- Tertiære socialisering
- Arv og miljø
8.2 Identitet
- Identitet
8.3 Grupper og roller
- Rolle:
- Rollekonflikt:
- Primære grupper
- Normer:
- Referencegrupper
- Social karakter

Kapitel 9 - Kulturelle fællesskaber
Kapitel 10 - Livsformer og familie
10.1 Livsformer
- Den selvstændige livsform
- Fordele:
- Ulemper:
- Selvstændig vs lønmodtager:
- Lønarbejderlivsformen
- Den karrierebundne livsform
- Idealtyper og virkeligheden
- Livsformerne i informationssamfundet
- Livsform:
10.2 Familiens grundfunktioner
● Økonomi:
● Reproduktion:
● Socialisering:
● Følelser:
10.3 Familietyper
- Denciks familietyper
- Team-familien
- Den patriarkalske familie
- Svingdørsfamilien
- Socialt akvarium
- Kernefamilier og singler
10.4 Familieliv og ligestilling
- Familiens grundfunktioner
● Økonomi:
● Reproduktion:
● Socialisering:
● Følelser:

Kapitel 12 - Samfundsøkonomiske mål
12.1 Lidt om samfundsøkonomi
- Samfundsøkonomi – ikke kun et spørgsmål om at trykke penge
- Samfundsøkonomi – også et spørgsmål om politik
12.2 Samfundsøkonomiske mål
- Fuld beskæftigelse
- Balance på valutaregnskabet
- Rimelig social fordeling af goderne
- Hensyn til miljøet og naturressourcerne
- Stigning i produktionen – økonomisk vækst
- Stabile priser
12.3 Partierne og de samfundsøkonomiske mål
12.4 Konflikt mellem målene

Kapitel 13 - Økonomiens grundbegreber
Kap. 13.1 - Det økonomiske kredsløb
- Sektorerne i kredsløbet:
- Udgifter er også indtægter
Kap.13.2 Produktion
- Produktion
- Bruttonationalproduktet
- BNP som et mål for et lands velstand
1. Hjemmeproduktion er ikke medregnet
3. Skjuler en skæv geografisk fordeling
4. Tager ikke højde for miljøet

Kapitel 14 - Det danske arbejdsmarked
14.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet
- Lønmodtagernes organisationer
- Arbejdsgivernes organisationer
14.2 Hovedaftale og overenskomster
- Hovedaftalen
- Regulering af løn- og arbejdsvilkår bør ske ved overenskomster
- Der skal herske fredspligt i en overenskomstperiode
- Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten på virksomheden
- Der skal på virksomhederne være en tillidsmandsordning, hvis det er muligt
- Overenskomster
- Den danske arbejdsmarkedsmodel og EU
14.3 Køn og arbejdsmarked
- Det kønsopdelte arbejdsmarked
- Problemer ved kønsopdelt arbejdsmarked
- Lige løn for lige arbejde
- Køn og indkomst
14.4 Arbejdsløshed
- Måling af arbejdsløshed
- 'Skæv' arbejdsløshed og flaskehalsproblemer

Kapitel 15 - Den offentlige sektor
Kap. 15.1 - Den offentlige sektors størrelse og opgaver
- Skattetrykket
Kap. 15.2 - Den offentlige sektors udgifter
Kap. 15.3 - Den offentlige sektors indtægter
Kap. 15.4 - Regioner og kommuner
- Regionerne
- Privatøkonomi og offentlig økonomi - Forskelle

Kapitel 16 - Velfærdsmodeller
Kap. 16.1 - Den danske velfærdsmodel
a. Den universelle velfærdsmodel:
b. Den residuale velfærdsmodel:
c. Den selektive velfærdsmodel:
16.4 Velfærd og ulighed
16.5 Problemer for den danske velfærdsmodel
- Flere ældre
- Globalisering og EU

Kapitel 17 - Betalingsbalance og konkurrenceevne
17. Betalingsbalance og konkurrenceevne
17.1 Betalingsbalancen
- Betalingsbalancens løbende poster
17.2 Valuta
- Valutakursen
- Eurosamarbejdet
- ERM2-aftalen
17.3 Danmarks konkurrenceevne
- Konkurrenceevne
- Priskonkurrenceevnen
- Andre konkurrencefaktorer
- Konkurrencestaten
- Globalisering

Kapitel 18 - Økonomisk politik
18.1 Økonomien svinger
- Opsving og krise
- Efterspørgslens rolle
- Danmarks økonomi i 2010'erne
- Coronakrisen 2020
Hvad er it-krisen
Helikopter Penge
Hjælpepakker
18.2 Finanspolitik
- Lempelig finanspolitik
- Stram finanspolitik
- Finanspolitik i Danmark
18.3 Pengepolitik
- Renten påvirker forbrug og investeringer
- Stram og lempelig pengepolitik
- Hvordan fører man pengepolitik?
18.4 Valutapolitik
- Devaluering og revaluering
- Valutapolitikken i Danmark
- Fastkurspolitik
18.5 Arbejdsmarkedspolitik
- Flexicurity-modellen
- Pres på flexicurity-modellen
18.6 Erhvervspolitik
- Erhvervspolitik
- Defensiv og offensiv erhvervspolitik
- Strukturpolitik
18.7 Miljøpolitik
- Forbud og regulering
- Miljøafgifter og tilskud
- Problemer ved miljøpolitik
- Global opvarmning
- Klimapolitik

Kapitel 19 Globalisering
Kap. 19.1 - Økonomisk globalisering
- Den danske andel
- Handelspartnere
Kap. 19.2 - Kulturel globalisering
- Homogenisering af samfundet
- Hybridkultur
- Grundlæggende kulturelle normer og værdier
Kap. 19.3 - Politisk globalisering
● NATO
● WTO
● FN
- Andre globale aktører
Kap. 19.4 - Årsager til globalisering
Kap. 19.5 - Globaliseringens konsekvenser
- Fordele
Lavet en fordel-ulempe skema
- Ulemper
- Reaktioner på globaliseringen
- Omfanget af globaliseringen

Kapitel 20 Den Europæiske Union
Kap. 20.1 - Baggrunden for EU-samarbejdet
Lave tidslinje med forskellige kontrakter
● Udvidelse med ny lande
● Udvidelse med nye områder:
● Mere magt til EU-Parlamentet:
● Fra énstemmighed til flertalsafgørelser:
● Ændring i magtforholdene:
20.2 Hvad bestemmer EU?
- EU er et overnationalt samarbejde
- Danmark i EF/EU
- De fire Edinburgh-forbehold er:
20.3 EU's institutioner
- Kommissionen
- Ministerrådet
- Europa-Parlamentet
- EU-Domstolen
20.4 Det Indre Marked
- Fri bevægelighed af varer og serviceydelser
- Harmonisering af tekniske standarder
- Gensidig anerkendelse
- Fri bevægelighed af arbejdskraft og penge
- Det Indre Marked - fordele og ulemper
20.5 Vigtige områder i EU-samarbejdet
- Landbrugspolitik
- Arbejdsmarkedspolitik
- Miljøpolitik
- Retligt samarbejde
Eksamen

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvad er en ideologi?
En ideologi er en samling af sammenhængende meninger om, hvordan samfundet er, og hvordan samfundet bør være, og hvordan forskellige samfundsproblemer skal løses.

- En ideologi er et sammenhængende system af politiske ideer

- Ideer der beskriver hvordan samfundet hænger sammen eller hvordan de forskellige partier har en ide om at samfundet skal hænge sammen.

- Politisk teori.

- En ideologi er en samling af sammenhængende meninger om, hvordan samfundet er, og hvordan samfundet bør være.

- Vores meninger eller holdninger får vi typisk fra aviser, TV og radio. Men også venner og forældre er med til at påvirke vores holdninger.

- Samlet kan vi altså sige om ideologier, at de er sammenhængende meninger om, hvordan samfundet er og bør være. De bygger på grundlæggende værdier om mennesker og samfundet og kan fungere som rettesnor for politiske enkeltsager.

- Ideologien påvirker, hvilke værdier du sætter højest.

---

- Liberalismen opstod helt tilbage i 1700-tallet i Vesteuropa, som dengang var styret af enevældige konger, der havde stor magt over befolkningerne.

Ofte var det kun kongen og adelen, der måtte eje jord. Der var ingen frihed til at tro eller skrive, hvad man ville. Den enkelte borger var i den grad underlagt magthaverne og havde kun ganske få muligheder for at styre sit eget liv.

- Som et oprør mod dette opstod liberalismen. Liberalisme betyder frihed (på latin har
ordet liber betydningen fri). Der tænkes her især på to slags friheder:

a. Personlig frihed betyder, at det enkelte menneske har ret til at tænke, skrive og tro, hvad man vil. Man skal altså frit kunne udtrykke sine tanker.

Det gælder på tryk og i store forsamlinger. Man taler her om bl.a. ytringsfrihed, trykkefrihed og forsamlingsfrihed. Man skal også frit kunne vælge sin tro. Man bruger ofte betegnelsen de liberale frihedsrettigheder.

b. Økonomisk frihed er frihed til at kunne skabe nogle gode økonomiske vilkår for sig selv. En forudsætning for dette er, at man har mulighed for at eje sin egen virksomhed, bolig eller bil.

Det kalder vi for privat ejendomsret. Økonomisk frihed betyder også frihed for den enkelte virksomhed til at konkurrere med andre virksomheder om at få solgt sine varer.

På samme måde indebærer det også frihed for den enkelte lønmodtager til at konkurrere med andre om at tilbyde arbejdskraft til virksomhederne. Den frie konkurrence står derfor centralt i liberalismen.

---

Nationalisme
- Vi flager med Dannebrog, når vi har fødselsdag. Og når vi snakker med udlændinge, er vi nok tilbøjelige til at fremhæve vores velfærdsstat og vores demokrati

En sådan stolthed over sit eget land er ganske naturlig. Man betegner dette med udtrykket fædrelandskærlighed.

- Overordnet siger den nationalistiske ideologi, at befolkningen i et land helst kun bør bestå af mennesker fra det samme folk.

Med udtrykket 'folk' mener vi hermed mennesker, som taler samme sprog, har samme religion, har en fælles historie, har samme traditioner m.v. 'Hårde nationalister' vil fx typisk fremføre, at et land som Danmark helst kun bør bestå af danskere.

- I den 'bløde' form for nationalisme er argumentet, at demokratiet fungerer bedst, når folk forstår hinanden, og når man kan diskutere de fælles problemer indbyrdes. Dette kræver, at man taler samme sprog.

Et velfungerende demokrati kræver også, at man har respekt for hinanden og hinandens synspunkter – og at man er villig til at lade sig stemme ned i en afstemning. Derfor er det hensigtsmæssigt, at hele befolkningen har nogenlunde samme værdier og forestillinger.

- Den 'hårde' nationalisme tager udgangspunkt i en opfattelse af, at ens eget folk er et specielt folkefærd, som er højt hævet over andre folk.

Ifølge denne tankegang ser man ned på andre folkeslag og betragter dem som mindreværdige. Omvendt ser man måske oven i købet sit eget folk som 'udvalgt' af Gud.

Racisme
- Idéen om, at ens egen race er bedre end alle andre racer, kaldes racisme. Det er en forestilling om, at ens egen race fx er mere intelligent end alle andre racer.

Det indebærer, at man ser ned på alle andre racer end netop ens egen. Andre racer betragtes som mindreværdige og smådumme.

- Også i USA har racismen været udbredt. I Sydstaterne adskilte man den sorte og den hvide befolkning helt frem til 1960'erne. Fx var de sorte henvist til de bagerste pladser i de offentlige busser.

Og hvis der var pladsmangel, skulle de sorte vige pladsen til fordel for de hvide. Først i 1960'erne fik de sorte fri adgang til at stemme ved valg.