Indholdsfortegnelse
1. Markedsanalyse
2. Den Interne Situation
- Opsamling På Den Interne Situation:
- Virksomhedskarakteristik
- Konkurrencedygtighed
- Forretningsmodeller
- Disruption
- Business Model Canvas
- Værdikæde
- Sw-Opstilling
3. Den Eksterne Situation
- Opsamling Den Eksterne Situation:
- Omverdensmodel
- Ot-Opstilling
- Pestel-Analyse
4. Konkurrenceforhold
- Samme Produkter
- Samme Produktkategori
- Samme Behov
- Alle Produkter
- Udvidelse Af Totalmarkedet
- Forsvar Af Markedsandelen
- Udvidelse Af Markedsandelen
- Udvidelse Af Kundeandelen
- Opsamling På Konkurrenceforhold
- Markedsbeskrivelse
- Konkurrenceforhold
- Markeder
- Konkurrencemæssige Positioner
5. Brancheforhold
- Resumé: Brancheforhold
6. Købsadfærd På Konsumentmarkedet
- Resumé: Købsadfærd På Konsumentmarkedet
7. Købsadfærd På Producentmarkedet
- Resumé: Købsadfærd På Producentmarkedet
8. Strategi
- Resumé: Strategi
11. Segmentering, Målgruppevalg Og Positionering
- Resumé: Segmentering, Målgruppevalg Og Positionering
14. Marketingmix
- Resumé: Marketingmix
15. Produkt
- Resumé: Produkt
16. Serviceydelser
- Resumé: Serviceydelser
18. Pris
- Resumé: Pris
20. Distribution
- Resumé: Distribution
22. Promotion
- Resumé: Promotion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
DATAKILDER: Datakilder er ressourcer, hvorfra man får informationer. Datakilder opdeles i primære og sekundære datakilder.

Primære datakilder er informationer, der fremskaffes til et bestemt formål. Sekundære datakilder er informationer, der allerede er indsamlet.

Sekundære datakilder: er informationer der allerede er indsamlet. De sekundære data er billigst og hurtigst at indhente, og de kan nogle gange være tilstrækkelige for at kunne træffe en beslutning.

Desk research: er informationsindsamling, der foretages fra virksomheden, og informationssøgningen omfatter allerede eksisterende data. I modsætning hertil er field research data, der indsamles i marken til en bestemt formål.

Interne sekundære datakilder: Mange data har virksomheden allerede i sine egne databaser. Der findes flere forskellige interne databaser:

• Kundedatabaser eller salgsdatabaser
• Webdatabaser
• Årsregnskaber
• Tidligere undersøgelser man har lavet som fx kundetilfredshedsanalyser

Eksterne sekundære datakilder: findes uden for virksomheden. Det er oftest steder, hvor man enten abonnerer på informationer om et givet emne eller kan få dem gratis.

Man taler om to former for datakilder: officielle og officiøse datakilder.
• Officielle datakilder er fx informationer fra Danmarks Statistik
• Halvofficielle kilder er også kaldet officiøse statistikker.

Her er typisk tale om statistikker udarbejdet af brancheforeninger, interesseorganisationer, mediebureauer, universiteter og business schools, banker og virksomheder samt arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

---

Konkurrenter sælger produkter, der er næsten identiske med virksomhedens produkter (snæver konkurrence) eller som dækker samme behov (bred konkurrence), som virksomhedens produkter.

Kunder er vigtige aktører i virksomhedens nærmiljø, da kunderne køber virksomhedens varer. En mellemhandler er en grossist eller en detaillist

der køber virksomhedens varer og sælger dem videre. Mellemhandleren varetager forskellige opgaver i forbindelse med produkternes vej ud til forbrugerne.

Leverandører leverer fx råvarer og halvfabrikata til virksomheden. Leverandøren skal agere præcist og hurtigt, så virksomheden har tilstrækkeligt med råvarer til produktionen.

Herudover spiller prisen en væsentlig rolle, idet råvareforbruget indgår i virksomhedens omkostninger, som igen kan være afgørende for virksomhedens konkurrenceevne.

Det er vigtigt for virksomheden at etablere et stabilt samarbejde med sine gode leverandører.

Den uafhængige omverden:
Massemedier forstås ved tv, aviser, radio og en række blade og magasiner.

Virksomhederne bør undgå at komme i massemediernes negative søgelys, da det kan skabe badwill hos kunderne. Omvendt kan en positiv omtale af et produkt i den rigtige tv-udsendelse eller på Youtube.com være særdeles værdifuld.

Interesseorganisationer er sammenslutninger af personer eller virksomheder, som har fælles interesser. Eksempler på interesseorganisationer er Dansk Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Landbrug & Fødevarer, Ældresagen og Red Barnet.

Græsrodsbevægelser repræsenterer en gruppe borgere i en konkret sag. Det kan fx dreje sig om protester mod opførelsen af et kulfyret kraftværk eller mod en motorvej gennem et naturområde.

Græsrodsbevægelser er som regel løsere organiseret uden hovedsæde og direktion. Græsrodsbevægelser opløses, når målet er nået, eller når slaget er tabt.

Miljø - virksomhederne er nødt til at interessere sig for de miljømæssige konsekvenser af deres produktion, fordi virksomhederne skal overholde et stigende antal miljølove.

Herudover er det befolkningens interesse for miljøproblematikker, der tvinger virksomhederne til at producere mere miljørigtigt.

De seneste år har der været fokus på udledningen af CO2. Virksomhederne nærmest slås om at vise, hvordan de har reduceret udledningen.

Politiske og lovgivningsmæssige forhold - alle virksomheder påvirkes af beslutninger i det politiske system, både det danske og EU's.

En virksomhed bør derfor være godt informeret om, hvad der sker politisk inden for den branche, som virksomheden befinder sig i.

Samfundsøkonomiske forhold - finanskrisen, som startede i 2008, påvirkede langt de fleste virksomheder.

Et lands økonomi er et af de forhold, der har størst betydning for forbrugernes købelyst, ligesom forbrugernes tillid til samfundsøkonomien også kan spille en rolle.

Den samfundsøkonomiske udvikling i 2019 kan bedst betegnes som værende i moderat vækst. Kulturelle forhold kan have stor betydning for mange virksomheder.

Dansk kultur er svær at beskrive, men vi har fx mange traditioner. Et eksempel på den traditionsrige kultur i Danmark er juletiden, hvor der spises og drikkes ekstra meget - hyggen og tv kommer også i højsæde.