Indledning
”Jeg har en drøm” er en tale, som er skrevet af Martin Luther King i 1963. Martin Luther King var borgerrettighedsforkæmperen og talte for de sortes borgerrettigheder, hvilket der også kommer til udtryk i hans tale.
Talen blev holdt d. 28. august for mere end 200.000 borgerrettighedsaktivi-ster og henvender sig dermed til borgerrettighedsaktivisterne.
1663 var en tid hvor at Afroamerikanerne havde fået nok, de krævede lige rettigheder som de hvide, med demonstrationer, boykots og protester.
Talen er en politisk tale blandet med informationstalen. Talen er en opridsning i fortid, nutid og fremtid. (Luther, 1961 s.1 Linje 15)”
Et hundrede år senere forkrøbles negerens liv stadigvæk på det skammeligste af raceadskillelsens bånd og diskriminationens lænker.”
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I talen er der mange sproglige billeder, det er med til at skabe en bedre forståelse af følelserne, som dominere i talen nemlig patos. (s. 1, linje 13)”
Dette betydningsfulde dokument kom som en vidunderlig håbets ledestjerne for millioner af negerslaver, der var blevet vansirede i uretfærdighedens ødelæggende flammer.”
Her bruger Luther flammer som et billede på bålet, slavernes håb, der bliver brændt i de ødelæggende flammer. (s. 1, linje 21-24)” I en vis forstand er vi kommet til vort lands Kapitolium1 for at indløse en check.
Da grundlæggerne af vores republik skrev forfatningens og uafhængighedserklæringens storslåede ord, underskrev de et gældsbevis, som hver eneste amerikaner skulle arve” i citatet ovenover nævner Luther ” at indløse en check,” men fik ikke lov til at indløse den.
Amerika skrev uafhængighedserklæringen, som en ”lov” på menneskerettighederne. De sorte har krav checken, men bliver snydt for den.
Luther inddrager naturbilleder såsom retfærdigheden kommer strømmende, det bliver et billede på deres kamp på retfærdighed og retsind. (s.3, linje 73-74)”
Nej, nej, vi er ikke tilfredse, og vi vil ikke være tilfredse, før retfærdigheden kommer strømmende som vandkaskader og retsindigheden som en mægtig flod” også på (s. 3, linje 75) ”
Nogle af jer er kommet fra egne, hvor jeres søgen efter frihed har gjort jer omtumlede af forfølgelsens uvejr og rystede af politivoldens storme. I har været den frugtbare lidelses veteraner.”
Her bruger Luther storm og uvejr som et naturbillede på politiet, der udøvede vold mod de sorte.
Naturen er et stærkt billede på magt, ved at Luther gør brug af naturen som billede på hvordan de sorte er blevet behandlet, forstærker han hans troværdighed overfor modtagerne. (s. 4, linje 98-104) ”
Jeg har en drøm om, at en dag skal hver dal højnes, skal hvert bjerg, hver høj sænkes, bakket land blive fladt og krogede veje blive lige. Åbenbares skal Herrens herlighed, alt kød til hobe skal se den. Det er vort håb.
Skriv et svar