Indledning
Nu til dags oplever vi i hvor høj en grad at karaktere er blev er kæmpe byrde for studerende. Det gælder både unge, som ældre.
Det opleves hvordan det både påvirker humøret og hverdagen, for i dag er intet godt nok. Får man en høj karakter er man en stræber, men får man en lav karakter skal det bare gøres bedre til næste gang.
Men opleves der egentlig en forskelsbehandling blandt kønnene, når det kommer til karaktere, og hænger trivsel og karaktere sammen?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
? Hvorhenne i billedet kommer drengene til udtryk? I Sofie Nellemann Krygers ”kald mig ikke en af ’de perfekte piger’” fortæller hun at der i hendes klasse
rent faktisk var flere drenge som klarede sig bedre end hende ” I min klasse var vi tre, der fik over 11 i gennemsnit, og to af dem var drenge.”
Så hvorfor er det at vi skal opleve vi denne barriere, som skal adskille 12tals-pigerne fra 12tals-drengene. Et 10 eller 12-tal er da en flot præstation uanset køn ” Hvorfor er mit snit ikke bare fantastisk flot og godt gået?
Hvorfor hører jeg kun om de negative effekter ved at en være ung, ambitiøs pige? Hvorfor er mit køn overhovedet relevant i den sammenhæng?”
Vi oplever tydeligt hvordan piger bliver gjort til disse totalt stræberagtige piger, som bruger deres fredag aftener på at lave lektier ” kald mig ikke for en af 'de perfekte piger'.
Lige under jeres ordvalg ulmer en forlorenhed og sarkasme. Vi er perfekte – så perfekte, at vi ikke er mennesker, men robotter, triste, kedelige, grå robotter, der stræber efter anerkendelse i det ydre rum”.
Derimod oplever vi hvordan drengene kun får en positiv opbakning fra klassekammerater og familie, lige så snart de opnår de gode karakterer ” Men deres præsentationer er ikke blevet stigmatiseret.
Skriv et svar