”Du bli’r, hvad du spiser,” stod der på en plakat, der engang hang i vores klasseværelse, og det lavede vi lidt grin med dengang.
Tobias er en mah krelmad, Nanna er en frikadelle, Malthe er en bolle. Ha, ha, ha. Det med at spise, mente vi, handlede nemlig kun om at få noget skovlet ned, så maven faldt til ro, inden vi skulle ud i det store frikvarter.
Indledning
Teksten "Jeg, en grovbolle" er en kort prosatekst (essay) skrevet af forfatteren Anja Rosa Qvist. Teksten er en personlig og ærlig fortælling om at acceptere sig selv og sin krop, selvom den ikke lever op til samfundets idealer.
Teksten følger en skoleelev i 9. klasse, der reflekterer over sin identitet og personlighed i forhold til sin madpakke og spisepauseadfærd.
Hun tager udgangspunkt i en plakat, hun finder i sit klasseværelse, der siger "Du bli'r, hvad du spiser", og undersøger, om der er noget sandhed i dette.
Teksten udforsker også ideen om ensretning og tilpasning i skolemiljøet og opfordrer til at bruge valget af madpakke som en måde at udfordre og forme sin identitet på.
Indholdsfortegnelse
Præsentation
Resume
Redegørelse
Analyse
Diskussion/vurdering:
Ordforklaringer
Vigtige pointer
Genren
Komposition
a. Rammefortælling
b. Lineært handlingsforløb
c. Skift i tid
Miljø
Personkarakteristik
Symboler
Fortællestil
Sprog og stil
Tema
Budskab
Kort version
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Anja Rosa Qvists essay "Jeg, en grovbolle" er en refleksion over, hvordan madpakken kan have en betydelig indflydelse på vores personlighed og identitet.
Gennem en række eksempler viser hun, hvordan forskellige spisevaner og madpakker kan påvirke, hvordan vi opfatter os selv og bliver opfattet af andre.
Qvist påpeger, at vores identitet formes af de erfaringer, vi får i vores barndom, og spisefrikvarteret er en af disse oplevelser.
Hun fortæller om en oplevelse, hvor en af hendes klassekammerater kaldte hendes yndlingsmad en stinkbombe, og hvordan denne oplevelse fik hende til at tilpasse sig andres holdninger og meninger for at passe ind.
Samtidig beskriver hun også, hvordan en anden klassekammerat, Tobias, hårdnakket holdt fast i sine spisevaner og lærte at stå imod mobning og drilleri.
Skriv et svar