Indledning
Molenbeek er en af de 19 kommuner i Belgiens hovedstad Bruxelles. Molenbeek er målt op til at have knap 100.000 indbyggere, og den ligger nær hovedstadens centrum.
Siden 1800 – tallet har Molenbeek været det fortrukne sted for Belgiens indvandre at slå rødder i. Desuden er det et af de tættest befolkede områder i landet.
Det hele startede med at franskmændene boede der, efterfølgende kom italienerne, så marokkanere og først efter dem, kom Mellemøstlige indvandrere til området.
Indholdsfortegnelse
Abstract 2
Indledning 4
Redegørelse af fundamentalisme, radikalisering og integration 4
Undersøgelse af minervamodellen, social arv og Ali og hans brødre 7
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Uddrag
Minerva modellen er en meget kendt model som bruges til at dele befolkningen i forskellige grupper eller segmenter, som de også kaldes i modellen.
I den ovenstående model, kan vi se Minerva modellens fire kategorier: Moderene, idealistisk, traditionel og materialistisk.
Derfra har man segmenterne, som er en blanding af 2 af kategorierne. Dog er der et segment som er et uafklaret segment, og det er ikke en del af de 4 kategorier.
Denne kategori er meget god at bruge til at kunne definere Molenbeeks befolkning og hvad for nogle slags mennesker de egentlig er. De ældre i Molenbeek hører under ’’rosa segmentet’’.
Rosa segmentet regnes for at være de traditionelle idealister. Det er den del af befolkning der har en lav indkomst og man går meget op i sin indkøbsliste og fredagsbøn i moskeen. Så er der de unge i Molenbeek som nemt kan radikaliseres og integrere sig i det forkerte samfund og fællesskab, de hører under det grå segment.
De unge mennesker i sådan en bydel er meget forvirret, da de lever i deres egen verden som er inden for Molenbeek, også er der omverdenen som de også skal tilpasse sig til med alle de andre beboere.
Det kan skabe en forvirring oppe i deres hoved. De er ikke afklaret med hvad de vil, og derfor hører unge med andet etnisk baggrund meget godt under kategorien grå.
Årsagen til at unge er i det grå segment, kan være på grund af deres social arv. Social arv spiller en kæmpe rolle i et barns og således også en voksens liv senere hen.
’’Æblet falder ikke langt fra stammen’’ er et meget kendt citat når det gælder social arv. Social arv er den påvirkning som vi tager med fra barndommen og med i de voksne rækker, og der kan både være positive og negative påvirkninger.
Vores opdragelse der hjemme af vores forældre er den der har størst betydning for hvordan vi opfører os som ældre mennesker senere hen i livet. Det kan tydeligvis ses filmen ”Ali og hans brødre”.
Ali og hans brødre kommer fra et hjem hvor forældrene ikke kan snakke det danske sprog, de har ingen uddannelse eller noget job overhovedet.
Ali og hans brødre har heller ikke fået sig en god uddannelse eller et job, da de har arvet det fra deres forældre.
Ali og hans brødre oplevede meget vold derhjemme på grund af deres far, han ”opdragede” dem med vold i hjemmet dvs. han tæskede dem.
De har haft en meget svær barndom derhjemme, og det gør at de bryder ud med deres aggressioner et andet sted, såsom på skolen.
Det gjorde Ali og det er derfor han kun har færdiggjort 9.klasse i ny og næ. Sådan en ung knægt som Ali der ikke går i skole, vil begynde at tilbringe tid i sit ghettoområde, hvor han føler sig hjemme.
Han vil føle sig hjemme, fordi at det er 9 hans folk han er omringet af, der er nærmest kun indvandre og samfundstabere der bor i sådan et socialt belastet område.
Dem han hænger med, er som ham, det er derfor han kommer godt ud af det med dem. Når Ali vænner sig til den kultur og kommer ud af sit hjem, som er det ghettoområde der hedder Tåstrup gård, så vil han få det svært.
Han møder ikke andre folk fra andre kulturer, og det kan forbygge mindre problemer. Ali er et meget godt eksempel på, hvorfor sådan en som ham passer godt ind i det grå segment.
Ali’s mor hører helt klart under rosa segmentet, da hun har en meget lav indkomst. Hendes levevilkår var baseret på, hvordan traditionerne i deres hjemland var10.
Skriv et svar