Opgavebeskrivelse
- Redegør for begrebet radikalisering?

- Analyser hvordan og af hvilken grund unge muslimer bliver radikaliseret

- Diskuter hvilken effekt politikerne og mediernes formidling er med til at konstruere vores syn på Omar og andre gerningsmænd

Problemformulering
Hvorfor bliver nogle muslimer i Danmark radikaliseret og hvilke konsekvenser medfører radikalisering for det danske samfund, hvordan påvirker den politiske debat samt mediernes omtale af radikaliserede muslimer danskernes opfattelse.

Indholdsfortegnelse
Problemstilling:
Problemformulering:
Opgaveformulering:
Redegør for begrebet radikalisering?
Analyser hvordan og af hvilken grund unge muslimer bliver radikaliseret
Hvordan var politikerne og mediernes dækning og syn på sagen
Kildehenvisninger:

Uddrag
I analysen vil vi analysere og undersøge hvordan og af hvilken grund unge muslimer bliver radikaliseret. Herunder vil vi især benytte os af Honneth teorier om behovet for anerkendelse.

Forældrene ønsker det bedste for sine børn, men forældrene kæmper tit og ofte en kamp med arbejdsløshed, helbredsproblemer, misbrug af stoffer og/eller trængt økonomi samtidig med, de skal forsøge at holde en familie sammen.

Forældrenes kommunikation kan være meget nedladende og bebrejdende, hvilket kan ende i vold i opdragelsen. Dette gør forældrene for at vise, hvem der ligger øverst i hierarkiet.

Forældrene lever et isoleret liv uden kontakt til danskere og uden et kulturelt netværk. De har ringe kendskab til dansk sprog, kultur og samfund.

Opdragelsen foregår efter autoritære principper, hvor forældrene styrer og kontrollerer deres børn af frygt for, at de unge enten bliver ”for danske” eller tiltrækkes af ekstremt religiøse grupper.

Når de unge derefter udvikler ekstreme religiøse holdninger, går forældre i panik og ved ikke hvad de skal gøre. De deler ikke deres problem med nogen andre, og lever i konstant angst og føler skyld.

De unges ekstreme holdninger deler derefter forældrene mere og mere. Forældrene er bange for at miste deres barn, og kan se det bliver mere og mere en realitet.

Honneth beskriver tre anerkendelsessfærer, hvor den første er privatsfære. Herindunder hører familien. Familie er noget af det vigtigste for individet, og i familien er kærlighed det centrale.

Mennesket har brug for kærlighed fra sin familie, og har brug for at blive anerkendt for at kunne begå sig i offentlige rum.

Familien, omsorg og kærlighed giver individet selvtillid, som er meget vigtig for at et menneske kan begå sig i en kompleks, foranderlig og konfliktfyldt verden.

Det er denne anerkendelse, der skaber og senere vedligeholder den fundamentale selvtillid, da det er her, den følelsesmæssige anerkendelse opnås.

Vi ser altså at mange unge muslimer møder svigt i denne sfære, og forsøger derfor at finde fællesskaber og anerkendelser i andre samfund.

Opstår der krænkelser i denne sfære, kan det således give selvtillidsproblemer, hvorfor man i højere grad fristes af radikalisering for derved at blive en del af et fællesskab og dermed for eksempel opnå mere selvtillid.