Indledning
”Hvad kan fiktionsforfattere ' tillade' sig at skrive, når de aldrig har haft nogen virkelig adgang til andre personers bevidsthedsliv?”
Fiktionsforfattere har i dag muligheden for at lade fantasien få frit spil, når de trykker på tastatur-bogstaverne og former en fiktiv fortælling. En hvid mand kan skrive om en sort kvinde og en heteroseksuel kvinde kan skrive om en homoseksuel mand.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Oftest er vores fantasi stærkt præget af vores underbevidsthed. Ting vi har hørt, set og oplevet, kan danne grundlag for videretænkning og dermed skabe fantastiske historier blot siddende på en kontorstol.
Det kan være svært at tænke på fiktion, som ikke på den ene eller den anden måde kan relateres til det liv, vi alle lever.
J.K. Rowlings univers i ”Harry Potter” er så unikt og spændende, men det er det kun, fordi vi lever os ind i historierne, lader os overraske og drømme. Vores fantasi bliver stimuleret.
Rowling skriver om en ung dreng med et magisk talent. Ikke noget man normalt ville tro, at forfatteren selv har erfaringer med – ligesom Henrik Pontoppidans skildring af Jakobe i Lykke-Per.
I virkeligheden er det ikke et spørgsmål om fiktionens evne til at skabe fantastiske fortællinger. Det er netop genrens styrke. At kunne opdigte noget, som får læseren til at blive opslugt.
Problemet ligger i, at fiktionen bliver ”(..)en hyldest til uhæmmet udnyttelse af andres erfaringer under henvisning til, at der er tale om fiktion.” Fiktionens svaghed.
Når der ikke er tale om en magisk verden eller superhelte fortællinger, har fiktionen et problem. Hvornår er der tale om reel fiktion, hvis ikke forfatteren selv opfinder alt?
Der ligger et kæmpe problem i, at en fiktionsforfatter behandler identitetspolitiske emner, som vedkommende ikke selv har den fjerneste erfaring indenfor.
Skriv et svar