Indledning
Danmarks radio har forsøgt sig med at lave et tv-program om Danmarks allerstørste forfattere gennem tiden for at stimulere danskerenes interesse for litteratur. I teorien lyder det som god public service, men bliver deres sigten efter laveste fællesnævner til et benspænd for at lave noget der har kvalitet?
Med Mick Øgendahl som vært har DR givetvis tænkt, at programmet vil være tilfredsstillende for enhver qua hans folkelige appel.
Dette har dog ikke været tilfældet, da programmet har mødt enorm stor kritik af journalister, og folk der beskæftiger sig med litteratur.
Kritikken lyder i høj grad på at formidlingen af litteratur er banal og mangler dybde.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det er dog langt fra litteraturen der er i fokus i programmerne, mener især Henrik Palle der i sin anmeldelse i Politiken af ”Øgendahl og de store forfattere”, bringer en to-hjertet anmeldelse med voldsom kritik af programmet. Henrik Palle skriver bl.a. ”Det er forestillingen om det unikke individ, der er den bærende forestilling”.
Han mener, at det er rystende at programmet i al for høj grad, tager udgangspunkt i den biografiske litteraturforskning, som ifølge Henrik Palle er en obsolet måde at anse litteratur på, og så er det desuden en dybt ufyldestgørende analytisk metode, vi ikke bruger mere.
Henrik Palle fortsætter kritikken af programmet i sin hyper-intellektuelle anmeldelse ved at kritisere medvirkende i programmet, Katrine Lilleørs analyse af H.C Andersen: ”Hvis vi skal tro fremstillingen i dens egen ret, så var det en blanding af viljesakt og lavt selvværd, der fik Andersen til at kanalisere sin seksualitet ud i litterære sysler.
Men ikke et ord om den småmakabre dødsdyrkelse der gennemsyrer dele af forfatterskabet”
Skriv et svar