I er ikke ude på at springe over hvor gærdet er lavest… | Analyse

Indledning
”lyt til os, når vi har noget på hjerte!” lyder det fra Karoline Helena Christensen, som er 3 års studerende på en almen stx.

Karoline har skrevet debatindlægget ”Vi er ikke ude på at springe over hvor gærdet er lavest - vi er oprigtigt bekymrede!”, der er udgivet i Politiken den 19. januar 2021, i debatsektionen.

Jeg vil på de følgende sider, fortage mig en analyse af dette debatindlæg med særligt fokus på argumentation og sproglige og stilistiske virkemidler.

Debatindlægget handler om hvorvidt politikkerne bør overveje at lempe kravene, eller blot give afkald på den oprindelige eksamensform. Genren er uden tvivl opinion da vi bliver præsenteret for debattørens holdninger og erfaringer.

Uddrag
Debattøren kommer eventuelle opponenter i forkøbet, der ville argumentere for at unge blot ”springer over hvor gærdet er lavest”, ved at benytte sig af en gendrivelse der lyder:

”Da jeg første gang så opslaget, og hvordan det ihærdigt blev delt og liket på de sociale medier, opfattede jeg det blot som et udtryk for dovenskab og en ’nem’ måde at slippe uden om en ellers skrækindjagende oplevelse”.

Her beskriver hun at opponenten holdning er forståelig, da hun også selv havde det sådan først.

Christensen bruger mange argumenttyper, og her kommer nogle eksempler på følgende. På side 13 beskriver hun to indholdsfokuserede argumenttyper kort efter hinanden, det første er årsags-argumentet som lyder:

”jeg har naturligvis ligesom alle andre elever og studerende været hjemsendt. Det har været hårdt på mange måder – både fagligt og psykisk” dette bruger Christensen dels for sympati, men også for at beskrive hvorfor elever har haft det hårdere psykisk og fysisk.

Kort efter optræder talargumentet som lyder: ”mere end 45.000 støtter” og beskriver hvor mange der bakker hendes påstand op.

Herefter bruger hun et fællesskabsøgende argument, mængdes-argumentet, når hun beskriver ” Selv ved jeg, at mange fra min egen klasse og årgang har skrevet under.”, dette gør Christensen igen for at understege sin pointe, omkring opbakningen.

Sidst men ikke mindst bruger debattøren pædagogiske argumenttyper såsom sammenlignings-argumentet ” Vi har ikke modtaget optimal undervisning i et godt stykke tid efterhånden og det i meget længere tid end sidste års 9.

klasser og 3. g-elever”, her prøver Christensen at begrunde hendes påstand ved at argumentere for hvordan det har været for de forgående eksminister.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu