Indledning
Jeg er kørt en tur ned til stranden, og jeg er lige steget ud af min bil. Jeg sætter mig i sandet og kigger ud i horisonten. Det er helt stille og der er fuldstændig stille og så er der havblik, lyden af absolut ingenting får mig til at tænke. Jeg tænker over hvad der er sket med det danske sprog?
Taler vi gene- relt bare grimmere og med en hårdere tone nu til dags i forhold til gamle dage, eller er det blot en holdning hos nogle folk? Jeg undrer mig over hvordan det er muligt at et sprog kan ændre- og udvikle sig så meget, over en forholdsvis kort periode.
Jeg kører min højre hånd gennem sandet, og mærker en sten ramme mine fingrespidser. Stenens hårde overflade får mig til at tænke på den hårdhed der nu ligger over, især de unges sprog.
Jeg samler stenen op og kigger lidt på den, og tænker, inden jeg trækker min højre skulder og arm godt tilbage, og kaster stenen ud mod det store, åbne og blå hav.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Måden stenen rammer havets blanke overflade på, minder mig om den lussing nogle ville mene det man ville få ved at opleve det nye, hårde, danske sprog. Tonen er blevet mere hård og ordene mere rå, mener Helle Torning Schmidt, og jeg vil give hende ret. Det interne sprog blandt os unge, kan hurtigt opfattes som meget groft og hårdt.
Nogle vil måske kalde det ”for hårdt” og vil nemt kunne opfattes som en lang række af sproglige magtkampe. Men er det kun de unge der taler grimmere og bander mere end før i tiden, og er der overhovedet forskel på hvordan folk taler i dag, i forhold til for fx 20 år siden?
Skriv et svar