Indledning
Kunst, litteratur og film har altid været specielle måder, hvorpå vi mennesker fremstiller værker, som påvirker os følelsesmæssigt.
Kunst, film og litteratur giver os mulighed for at bruge vores kreativitet, og derudover giver det os muligheden for at udtrykke os på en anden måde end normalt
men ofte bliver kunsternes værk kritiseret for at have overskredet folks grænser eller for at være for fordomsfuld.
Et godt eksempel på det er måden skurke typisk bliver præsenteret på. Men selv om der er en defineret norm, som vi bruger med det formål til at identificere en skurk for hvad de er
der kan fortolkes som kliché eller stereotype, er de stadig repræsenteret på mange forskellige måder.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Problemet med denne idé er, at det mange gange ikke er tilfældet uden for film. Virkelige skurke og helte kommer i alle former og størrelser, men på en eller anden måde er det meget sjældent portrætteret i Disney-film.
Jens Kjeldgaard-Christiansen kommer ind på akkurat dette aspekt: ” For eksempel har Disney været kritiseret for et unuanceret og diskriminerende skurkebillede, som blandt andet har trukket på antisemitisk billedsprog.”
Man bliver altså nødt til at kunne skille tingene ad, og inden for kunstens verden må man også kunne indse
at blot fordi man ser eller læser en Disney tegneserier eller ser en Marvel film som minder én om noget bestemt, er det jo ikke sikkert at det er det som kunsternes hensigt er med filmen, kunsten eller teksten.
Altså bare fordi skurken i Disney film er overvægtig, ældre eller grim betyder det ikke, at alle indenfor denne gruppe er en skurk
men implikationen er, at man opmuntres af Disney-film til at forbinde skønhed med moral og grimhed med noget ”dårligt”.
Et godt eksempel på en kontroversiel skurk er værket ”Den lille havfrue”(1989) af Disney-tegnefilm. ” Flere Disney-skurke lod desuden til at bygge på negative forestillinger om homoseksuelle.
I den sammenhæng nævnes ofte havheksen Ursula fra Den Lille Havfrue. Ursulas korpulente ydre, strittende frisure og råhed fik mange til at se hende som en tegnefilmsudgave af 'betonlebben'.”
Disney har tendens til at dæmonisere karakter, der er ældre eller grimme, og som ofte har egenskaber, der trodser traditionelle normer som skurken i ”Den lille havfrue”
Ursula der er ambitiøs og aggressiv, hvilket står i skærende kontrast til den stereotype ”feminine” hovedperson Ariel, eller Scar fra ”Løvernes Konge”, der ikke er så adelig som Simba.
Skriv et svar