Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1.1
Udregningerne i nedenstående diagram er blevet beregnet ved hjælp af disse formler:
Eksport/(Eksport i alt )•100=Andel af den samlede eksport i %
Import/(Import i alt )•100=Andel af den samlede import i %

Ud fra det ovenstående diagram kan det konkluderes at andelen af eksporten til Storbritannien har været faldende i hele perioden 1965-2017.

I 1965 lå Danmarks samlede eksport til Storbritannien på lidt over 22%, og det tal er faldet siden da og i 2017 lå dette tal helt nede på lidt over 7%.

I denne periode har importen fra Storbritannien haft nogle udsving men er stadig faldet overordnet set, og den er faldet fra omkring 13% i 1965 til 4% i 2017.

Alt i alt kan det siges at Danmark har haft overskud på handelsbalancen i denne periode, da Danmark har eksporteret mere end de har importeret, hvilket resultere i et overskud på handelsbalancen.

Derudover kan det siges at den globale handel er vokset år for år, hvilket har betydet at Danmark er begyndt at handle med flere lande, hvilket har resulteret i at andelen af import og eksport til og fra Storbritannien er aftaget med årene.

---

Ud fra figuren i bilag 3, som er en regressionsanalyse der viser sammenhængen mellem BNP og import, kan det tydeligt ses at den lineære sammenhæng mellem de to variable er stor.

Regressionskoefficienten r^2 ligger på 0,9849 hvilket svarer til 98,49%, og det betyder at i 98,49% af tilfældene er der en sammenhæng mellem stigningen i BNP og stigningen i import.

Tendenslinjen viser også at der er en god lineær sammenhæng, eftersom de forskellige punkter i regressionsanalysen ligger meget tæt op ad tendenslinjen.

Disse forhold viser at sammenhængen er relativt gældende i denne regressionsanalyse, hvilket igen viser at der er stor sammenhæng mellem stigningen i BNP og i importen.

Tendenslinjen som er en lineær funktion, har formlen y = 0,4911x – 448.650, hvilket betyder at Storbritanniens import stiger med 0,4911 millioner pund hver gang deres BNP stiger med 1 million pund.

Årsagen til at sammenhængen mellem BNP og importen er så stor, er at når BNP stiger vil forbruget også stige fordi BNP er målt ved den erhvervsmæssige produktion i et land, og når produktionen stiger

vil efterspørgslen på arbejdskraft stige, og det vil lønniveauet dermed også. Når folk får flere penge mellem hænderne, og forbruget stiger, vil importen dermed også stige, da efterspørgslen på udenlandske varer ligeledes også vil stige.

Her er der snak om multiplikatorvirkningen, som kan forklares ved at der i Storbritannien kommer en stigende efterspørgsel, hvilket medføre at der vil komme en stigning i den indenlandske produktion

som dernæst vil øge indkomsten til producenterne. Denne indkomst vil hovedsageligt gå til forbrug og så har vi igen en stigning i forbrugsefterspørgslen, både for indenlandske og udenlandske varer.

Dermed har vi igen en stigning i indkomsten, hvilket igen medføre øget forbrugsefterspørgsel, og sådan vil det blive ved, dog vil forbruget blive mindre med tiden fordi der vil blive sat penge af til opsparinger.

Derudover vil stigningen i produktionen blive mindre hvis forbruget foregår uden for Storbritannien, da man har sit forbrug i andre lande og indkomsten til de britiske producenter vil derfor blive mindre hvilket vil medføre et fald i forbruget.

Faldet i forbruget, som skyldes faldet i efterspørgslen efter britiske varer, vil udover at påvirke forbruget i Storbritannien, dermed også påvirke efterspørgslen på udenlandske varer negativt og derfor vil importen også falde.

Dette viser at der er en stor sammenhæng mellem et lands BNP og import. Derudover kan det siges at multiplikatorvirkningen bliver mindre jo mere der bliver importeret.