Indholdsfortegnelse
Opgave 1
- Udregn ud fra bilag 1 andele for Storbritanniens handel i 2018 og redegør for, hvilke lande der er de vigtigste samhandelspartnere.
- Forklar med udgangspunkt i bilagene 2, 3 og 4 udviklingen i den britiske priskonkurrenceevne.

I bilag 5 står, at ”…. det for første gang i EU’s historie er sket, at blokken har indgået en stor, forkromet international aftale, der giver ringere handels- og samarbejdsvilkår”. Der er altså tale om en aftale, der ikke sikrer samhandel helt uden handelshindringer.
- Forklar hvilke fordele og ulemper der er ved aftalen for Storbritannien.

Opgave 2
Opgave 2.1
- Analysér med udgangspunkt i bilag 6 udviklingen i Storbritanniens økonomi i 2020. Afgør desuden hvilke faktorer, der bidrog mest til recessionen.

Opgave 2.2
2.2.a
Som det ses af bilag 6, er briternes opsparing steget fra 6,5% i 2019 til 19,4% i 2020 og det forventes at være på nogenlunde samme niveau i 2021.

Vurder ud fra bilag 7, hvorfor briterne sparer så meget op i 2021, idet du inddrager faktorer, der påvirker opsparingen.

2.2.b
”Helikopterpenge er ganske simpelt at kaste kontanter ud til forbrugerne og så håbe, at økonomien bliver sat i gang.” Dette citat er hentet fra bilag 8.

Diskutér med udgangspunkt i bilag 8 og 9 fordele og ulemper ved den økonomiske politik, som den britiske regering har anvendt for at imødegå krisen, inddrag begrebet helikopterpenge.
- Du kan eventuelt gøre brug af SE-SU-modellen fra bilag 10 i din diskussion.

Opgave 3 Notat - nedbringelse af den offentlige gæld i % af BNP

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Her er andelene for Storbritanniens handel i 2018 udregnet i procent. En måde at vurdere de vigtigste samarbejdspartnere for Storbritanniens handel er ved at kigge på eventuelle handelsoverskud.

Der ses et handelsoverskud ved at eksporten er større end importen og bidrager derfor positivt til betalingsbalancen.

Det kan ses ved USA, Frankrig, Irland og Schweiz. USA er en særlig vigtig handelspartner idet 13,% af Storbritanniens eksport går dertil.

Storbritanniens eksport til Frankrig udgør 6,5%, eksporten til Irland udgår 5,8% og eksporten til Schweiz udgør 5,2%.

Udover disse samarbejdslande som har et handelsoverskud, er bl.a. landende Tyskland og Holland også vigtige handelspartnere for Storbritannien idet at de har en høj eksport, 9,7% og 7,0%

og påvirker derfor positivt til BNPen, men derimod forringer betalingsbalancen idet der ikke er et handelsoverskud.

Tyskland og Kina er to lande uden et handelsoverskud, samt højeste import i procent, det påvirker både BNP og betalingsbalancen i en negativ retning men er trods alt vigtige idet at de kan producere nogle varer for Storbritannien som Storbritannien ikke selv kan. Ved Kina kan man også forvente en billig pris og ved Tyskland kan man evt. forvente en billig fragt.

For at konkludere er der derfor flere vigtige handelspartnere med hver sin påvirkning. USA, Frankrig, Irland og Schweiz er vigtige handelspartnere grundet at de har et handelsoverskud

hvilket vil sige de påvirker positivt til betalingsbalancen samt BNP. Derudover er Tyskland og Holland også vigtige handelspartnere idet de bidrager positivt til BNP.

Kina og igen Tyskland er vigtige handelspartnere idet de kan producere nogle varer som Storbritannien har brug for. De vigtigste er derfor USA, Frankrig, Irland, Schweiz, Holland, Tyskland og Kina.

---

I bilag 4 ses pundets kursudsving i form af at der vises prisen på 1 euro i britisk pund. I perioden 2009-2015 ses en generel aftagning, dog med større udsving.

I start 2009 kostede 1 euro 0,95 britiske pund, hvor den i midt/slut 2015 koster 0,7 britiske pund. Det forbedrer Storbritanniens priskonkurrenceevne idet at pundet bliver mindre værd end euroen.

Det betyder altså at det er billigere for andre lande at købe varer i Storbritannien. Fra 2016-2020, stiger pundets værdi i forhold til euroen igen, dog med mindre udsving end forrige periode. Værdien går som skrevet i 2015 fra 0,7 til 0,9 i 2020.

Priskonkurrenceevnen er derfor forværret igen og det kan betyder at Storbritanniens eksport falder idet at andre lande finder et mere attraktivt land at købe varer i.

Man kan konkludere at i perioden 2009-2013 går det godt med priskonkurrence evnen, men hvis man ser frem til 2019 står OECD generelt i en bedre position.

Storbritanniens valutakurs står samt stærkere i de forrige år, frem til 2015 hvorefter kursen stiger og derfor ikke bidrager til priskonkurrenceevnen.