Opgavebeskrivelse
Opgave 1a
Forklar på baggrund af bilag 1 hvordan reallønnen har udviklet sig 2008 - 2018.
-Tabel 1. Udviklingen i reallønnen. 2008-2018. Indeks. Basisår 2008.

Opgave 1b
Vurder med udgangspunkt i bilag 2 og 4 hvordan en handelskrig vil påvirke forbrugerpriser og realløn i Danmark.
- Handelskrig mellem USA og EU
- Handelskrig mellem USA og Kina

Opgave 1c
Forklar på baggrund af forsyningsbalancetallene i bilag 3 importens betydning for den økonomiske vækst i Danmark 2018.

Opgave 1d
Analyser på baggrund af bilag 3 hvilke 2 poster på forsyningsbalancens efterspørgselsside der bidrager mest til den økonomiske vækst 2018.
- Forbrug
- Investeringer
- Eksport
- Konklusion

Opgave 2a
Redegør på baggrund af bilag 7 og 8 for den aktuelle samfundsøkonomiske situation i Tyrkiet.
- Tyrkiet er i en valutakrise
- Valutakrisen hænger sammen med den lave rente
- Løsningen på valutakrisen er en opstramning af økonomien

Opgave 2b
I bilag 7 siger chefanalytiker i Danske Bank, Jakob Ekholdt Christensen: ”…Tyrkiet kan skabe ro om sin økonomi, hvis centralbanken hæver renten og gør det vanskeligere at låne penge. Men Erdogan har længe blandet sig i centralbankens arbejde og sikret, at den holder renten nede, så virksomheder billigt kan låne penge og fortsætte den økonomiske vækst.” Diskuter om Tyrkiet fører en hensigtsmæssig pengepolitik. Inddrag begrebet målkonflikt.
- Øget vækst
- Lav inflation
- Forbedring af konkurrenceevne
- Positiv betalingsbalance
- Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi ved, at vi skal bruge bilag 1 til at forklare reallønnens udvikling. Bilag 1 viser et timelønsindeks og et forbrugerprisindeks for Danmark i perioden 2008-2018. Ud fra timelønsindekset og forbrugerprisindekset kan vi beregne et reallønindeks.

Det gør vi ved at dividere timelønsindekset med forbrugerprisindekset og ganger med 100. Du kan se et eksempel på beregningen her:
Ud fra beregningen kan vi altså se, at reallønnen steg med 2,36 % fra 2008 til 2009.

---

Eftersom timelønsindekset og forbrugerprisindekset er udregnet med 2008 som basisår, så bliver 2008 også basisår for vores realindkomstindeks.

Det betyder, at udviklingen i reallønnen skal ses i forhold til 2008. Du kan læse om, hvordan man aflæser indekstal i vores kompendium om Kvantitativ analyse.

Vi kan se ud fra tabel 1, at der var vækst i reallønnen fra 2008 til 2010, hvorefter den falder fra 2010-2012.

I perioden 2012-2014 er der en stagnation. Årsagen til denne udvikling er sandsynligvis finanskrisen. I krisetider vil arbejdstagerne typisk ikke kræve lønstigninger, da de er bange for at miste deres arbejde.

I 2015 begynder reallønnen at stige igen og den samlede vækst i reallønnen fra 2008 til 2018 er 5,59 %.

---

En handelskrig mellem USA og EU vil medføre, at USA lægger told på europæiske varer og EU lægger told på amerikanske varer.

EU’s told på amerikanske varer vil få prisen på amerikanske varer til at stige. Det vil sige, at forbrugerpriserne på varer danskere importerer fra USA stiger.

Vi ved, at reallønnen er den mængde varer og tjeneste man kan købe for den nominelle løn. Når forbrugerpriserne stiger, så vil den danske realløn altså blive lavere, da danskerne kan købe færre varer for deres penge.

USA’s told på europæiske varer, herunder danske, vil påvirke den danske efterspørgsel. Som bilag 4 nævner, så er Danmark en lille åben økonomi, der lever af at handle med andre.

Faktisk udgør eksport omkring halvdelen af det danske BNP ifølge bilag 4. Fald i efterspørgslen på danske varer vil derfor have stor betydning for Danmark.

Især faldende efterspørgsel fra USA, da Danmark eksporterer for 51,4 milliarder kroner til USA årligt ifølge bilag 6. En mindsket efterspørgsel vil påvirke Danmark på følgende måde:

En mindsket efterspørgsel medfører, at produktionen sættes tilsvarende ned. Når produktionen bliver mindre, så er behovet for medarbejdere mindre.

Arbejdsløsheden vil stige. Når man er arbejdsløs, så har man færre penge at købe ind for end man ellers ville have.

Samtidig vil arbejdstagernes lønkrav typisk være mindre, når arbejdsløsheden stiger, da dem med et arbejde gerne vil beholde det og dem uden et arbejde gerne vil være konkurrencedygtige.