Indholdsfortegnelse
Opgave 1
1.1 Beregn på baggrund af bilag 1 hvor store andele af Danmarks samlede eksport der går til Storbritannien og hvor store andele af Danmarks samlede import der kommer fra Storbritannien for perioden 1965 -2017. Præsenter andelene i et diagram og redegør kortfattet for udviklingen.

2.1 Forklar med inddragelse af regressionskoefficenten r2 hvad analysen viser om sammenhængen mellem BNP og import samt mulige årsager til sammenhængen.

2.2 Analyser på baggrund af bilag 4 årsagerne til den økonomiske vækst i Storbritannien i 2018

2.3. Diskuter med inddragelse af bilag 3 og bilag 4 hvilke økonomiske fordele og ulemper der vil være ved at øge det offentlige forbrug i den nuværende økonomiske situation.

3.1 Udarbejd et notat på max 600 ord

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi kan altså ud fra diagrammet se at udviklingen af eksport og import for Danmark, har været under perioden, kun med få undtagelser. Hvis vi kigger på eksporten, så har den primært været faldende, på nær perioden fra 1975-1980, hvor eksporten altså var stigende.

Vi kan derudover se at eksporten startede på over 20% og den i år 2017 altså var endt helt nede på ca. 8%. Dertil kan vi altså konkludere, at samhandlen mellem Danmark og Storbritannien er blevet væsentligt dårligere, hvis vi sammenligner med start året 1965, hvor en stor del af eksporten gik til Storbritannien.

Vi kan se på kurven hvor højt oppe man er startet og hvordan den er røget længere og længere ned, dog skal man have i mente eksporten laver et knæk opad fra 2015-2017.

Hvis vi kigger på importudviklingen her de seneste år, kan man se at der er en del udsving, hvilket kan skyldes konjunktursvingninger i landet. Alt i alt har både importen og eksporten mellem Danmark og Storbritannien været markant faldende.

---

Vi kan i Bilag 4 se Storbritanniens forsyningsbalance. Her kigger vi på et lands samlede tilgang til varer, som altså er landets egen produktion (BNP), derudover kigger man også på importen af varer og tjenester.

Hvortil den samlede anvendelse udgøres af følgende: forbrug, investeringer og eksport. Forsyningsbalancen er lavet ud fra ligningen: BNP+M=C+I+X.

Vi kan også ud fra bilag 4, se at siden 2015 har Storbritannien har haft en faldende BNP. Storbritannien har alligevel formået at opretholde deres økonomiske vækst på trods af det af deres faldende BNP, som har været faldende flere år i streg.

Dette kan indikere, at landet er i en lavkonjunktur og har recession. Hvis vi kigger på årsagerne til deres økonomiske vækst fra 2018, så kommer det sig af, at der er sket en vækst i privatforbruget, dette har altså påvirket den økonomiske vækst, sådan at der er sket en stigning.

Landets effektivitet er derfor steget grundet vækst i privatforbruget. Derudover kan vi se på bilag 4, at der forventes en vækst på 1% af efterspørgslen på hjemmemarked, dette er med til at påvirke landets indenlandske produktion positivt og bidrager til en positivt stigende BNP.