Indholdsfortegnelse
Opgave 1
1.1. Beregn på baggrund af bilag 1 hvor store andele af Danmarks samlede eksport der går til Storbritannien og hvor store andele af Danmarks samlede import der kommer fra Storbritannien for perioden 1965 -2017. Præsenter andelene i et diagram og redegør kortfattet for udviklingen.

1.2. Forklar, på baggrund af bilag 2 og med inddragelse af forbruger- og producentoverskud, hvordan en importtold på 5 kr. pr. kg på svinekød vil påvirke produktionen og velstanden i Storbritannien.

Opgave 2
I bilag 3 ses en regressionsanalyse der viser forholdet mellem BNP og import i Storbritannien.

2.1 Forklar med inddragelse af regressionskoefficenten r2 hvad analysen viser om sammenhængen mellem BNP og import samt mulige årsager til sammenhængen.

Opgave 3
Besvarelsen af opgave 3 tager udgangspunkt i alle bilag og besvarelsen af de øvrige opgaver

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Forsyningsbalancen for Storbritannien er vist i bilag 4. Forsyningsbalancen er opgørelsen for et lands samlede tilgang af varer og tjenester og anvendelse i et år. De vil altid være lig med hinanden. Forsyningsbalancen er opstillet omkring ligningen: BNP + M = C + I + X.

Investeringer er I, forbrug er C, import er M og eksportvarer er X. Man kan se i bilag 4 at Storbritannien har haft et fald i deres BNP siden 2015. Dog har de opretholdt økonomisk vækst i alle årene.

Dette indikerer en lavkonjunktur. Årsagerne til den økonomiske vækst i 2018 kan være på grund af flere faktorer som for eksempel at der har været vækst i privatforbruget som har påvirket den økonomiske vækst positivt da landets effektivitet derfor er steget.

Bilag 4 viser også at i 2018 steg den samlede hjemme markedsefterspørgsel med 1,0 hvilket er positivt for landets produktion.

Det offentlige forbrug steg med 0,9 hvilket kan hjælpe den økonomiske vækst. stigningen i det offentlige forbrug kan være et resultat af at Storbritannien prøvede at komme ud af en lavkonjunktur. Samtidigt falder investeringerne men -0,6.

Dette kan også skyldes lavkonjunkturen og de derfor ikke har en økonomisk vækst der er drevet af investeringer og eksport. Udover det har Storbritannien har en højere eksport end import hvilket kan hjælpe med at skabe den økonomiske vækst i landet i 2018.

---

Storbritanniens BNP stiger med 34 mia. pund efter et år hvilket er en estimeret multiplikatorvirkning på 1,7 over BNP for året.

Der forventes dog kun en BNP-vækst på 1,1 procent i år 2019, hvilket indikerer at der kommer en periode med lavkonjunktur i landet. Dette kan også ses i bilag 4 hvor væksten er faldet fra 2,3 pct. i år 2015.

Hvis vi kigger på fordelene, kan vi for det første se at efterspørgslen vil stige på kort sigt, da både produktionen og beskæftigelsen øges. Dette vil få Storbritanniens BNP til at stige og landet vil opleve højkonjunktur som landet også havde i 2015.

Dette økonomiske opsving vil også medføre store konsekvenser for Storbritannien, idet opsvinget gør sådan at efterspørgslen efter arbejdskraft stiger markant.

Det vil medføre til strukturel arbejdsløshed. Dog kan efterspørgslen efter arbejdskraft også formindske arbejdsløsheden, men det kan blive et problem i de sektorer hvor der er flaskehalsproblemer.

Disse problemer kan være med til at presse lønnen op og dermed få bestemte faggrupper til at kræve mere i løn. Virksomhederne omkostninger stiger og dette forværrer Storbritanniens konkurrenceevne.

Alt i alt kan dette betyde at i sidste ende vil eksporten falde, ansatte i eksporterhvervene vil miste deres arbejde og arbejdsløsheden kommer til at stige i landet.