Problemformulering
Hvilken betydning fik valgpropaganda på henholdsvis tysk og dansk side i Nord- og MellemSlesvig for afstemningsresultatet om genforeningen i 1920?
Redegør i korte træk for fordelingen af tyskere og danskere i grænselandets zone 1 og 2, samt baggrunden for og resultatet af Aabenraa-resolutionen.
Analyser valgplakaten ”Det lyder som et eventyr et sagn fra gamle dage” samt digtet af Henrik Pontoppidan https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-lyder-som-et- eventyr-et-sagn-fra-gamle-dage-digt-af-henrik-pontoppidan-ved-genforeningen-1920/ med fokus på fremstillingen af danskhed. Sammenlign med en tysk valgplakat.
Vurder afslutningsvis afstemningsresultaterne med henblik på at afdække om resultatet var rimeligt i forhold til befolkningssammensætningen. Diskuter om valgpropagandaen har haft indflydelse på resultatet.
Indledning
Det overordnede emne for dansk-historie opgaven 2020 er ”Genforeningen 1920”. Det er nemlig i år der markerer 100-års jubilæet for genforeningen.
Genforeningen er grundstenen for hvorfor grænsen ligger som den gør i dag. Genforeningen har mest betydning i det syd og sønderjyske, nu når det er her det hele fandt sted.
Genforeningen har et specielt sted i sønderjydernes hjerte. Hvis Tyskland nu ikke havde tabt første verdenskrig, havde vi så stadig boet i Tyskland til den dag i dag? Eller havde vi lavet en folkeafstemning senere i tidslinjen alligevel?
Indholdsfortegnelse
Indledning...............................................................................................side 5
Metode...................................................................................................side 5
Kort beskrivelse af Genforeningen 1920...........................................side 6
Redegørelse............................................................................................side 6
Historiske begivenheder under genforeningen 1920......................side 7
Analyse...................................................................................................side 8
Digtanalyse........................................................................................................side 8
Billedanalyse.....................................................................................................side 10
Sammenligning....................................................................................side 11
Vurdering af afstemningsresultater.................................................side 12
Diskussion om valgpropagandas indflydelse på resultatet...........side 12
Konklusion............................................................................................side 12
Litteraturliste.......................................................................................side 13
Bilag.......................................................................................................side 14
Uddrag
Personer
Det er en jeg-fortæller der fører os igennem digtet, der bliver beskrevet med ”du, vi og os”. Fortælleren fortæller også udad, altså, han fortæller noget til os eller nogen.
Det er en indre synsvinkel, da det næsten er som om fortælleren tænker for sig selv og forklarer hvordan det hele var forgået. Det er Danmark der er hovedperson/gentanden i fokus i digtet.
Danmarks værdier er meget fremtrædende i digtet, f.eks. da dannebrog bliver beskrevet til sidst. Danmarks betydning for digteren er kæmpestort. Han er selv dansker og han har heppet på, at Danmark vinder.
Miljø/tid
Handlingen foregår i Danmark, ved Dybbølbanke. Dybbølbanke var dengang digtet blev skrevet et krigshærget område, men i digtet bliver der sagt at næste sommer er dannebrog øverst på flagstangen ved Dybbølbanke.
Der er fokus på sønderjysk som socialt forhold. Miljøets betydning er en stor rolle i digtet. Det digtet handler om er det ”miljø” der er blevet tabt, som endelig vender tilbage til en fest og genforening.
Teksten er skrevet i 1918, som er omkring slutningen af 1. verdenskrig. Danmark ved, at Tysklands nederlag i krigen betyder, at der er mulighed for at få Sønderjylland tilbage. Handlingen foregår i den samme tid, som digtet er skrevet i.
Sproglige virkemidler
Der er en del metaforer som man nemt kan forstå, så som: ”en røvet datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage”. Metaforen er at den røvede datter er Nordslesvig, som tyskerne overtog i 1864.
Tabet har Danmark sørget over, men i sidste ende fik Danmark ”hende” tilbage. I strofe 2 bliver der sagt at det har været en drøm at se Danmark med Sønderjylland.
Men til næste sommer er det en virkelighed. I strofe 5 bliver livene af de faldne soldater, var som betaling for at Danmark skulle få sit land tilbage.
Sproget er i storgrad i højstil. Sproget er svært og har nogle fine ord, der ikke bliver brugt i hverdagssproget.
I sidste strofe er der symbolik i forhold til nytids-morgenrøde. Der bliver beskrevet et nyt kapitel for Danmark, som kun lige er begyndt.
---
På billedet ser man en krans rundt om billedet, hvor der er 2 personer der krammer hinanden på en bro. I baggrunden kan man se et hus, hvor dannebro er øverst på flagstangen.
Man kan se en mølle i baggrunden der kunne være Dybbølmølle, for at symbolisere tabet i 1864. modtagerene til billedet kigger på billedet, som det var fluen på vægen.
Det første der fanger blikket, er en grøn krans rundt om billedet, billedet er meget simpelt, men alligevel stopper øjnene lige på midten af billedet, hvor de to mennesker krammer. Der er gjort brug af det gyldne snit. Se Bilag 1. den midterste firkant af billedet, viser kun de 2 mennesker der krammer.
Det er fokusset i billedet og det mest dominerende. Af de øverste 3 firkanter er det de 2 i hver side af billedet der er mest vigtige. Begge sider viser nemlig dannebro, til venstre flagrer dannebro på flagstangen, og i højre side er dannebro i himlen.
I de nederste 3 firkanter er digtet, som er skrevet af Henrik Pontoppidan. Dette er også en vigtig del af billedet. Vi ser billedet fra normalt perspektiv, hvilket gør vi er på samme niveau som de andre på billedet.
Vi har en forgrund, som er de 2 personer på broen. Mellemgrunden er huset der flager og skyerne med dannebro.
Helt omme i baggrunden har vi en mølle på en bakketop, som med stor sandsynlighed er Dybbølmølle.
Personer
Personerne på billedet spiller en stor rolle, da de krammer og er glade. Afsenderen vil vise at hvis der bliver stemt ja til en genforening, ville danskerne blive glade.
Der er 2 personer på billedet. begge personer er klædt i en lang kåbe eller kjole, de er klædt kristne på, da
Danmark næsten udelukkende var et kristent land tilbage i 1920.
Skriv et svar